Imamah

Kort om Imamah (Lederskabet)

Direkte oversat betyder Imamah: et førerskab; en person, der sættes i spidsen af en gruppe, således at de følger ham og efterligner ham. Føreren kaldes for imam, om end hans udvælgelse var uretfærdig.

Med andre ord betyder ordet sprogligt: leder (Imam); en fører af en gruppe, og det kan være i forbindelse med bønnen, som er mest kendt i forbindelse med den, som leder bønnen. Gud vælger ikke nødvendigvis en imam til bøn, men Han har igennem den hellige Profet (fvmh&hf) sat nogle krav og betingelser (se i fiqh bøgerne), som skal opfyldes i forbindelse med at imamen fører an i bønnen.

Vi tror på, at Lederskabet (Imamah) er fortsættelsen til Profetvirket (Nubuwah). En imam er en stedfortræder for Profeten (fvmh&hf), så han er ansvarlig for alle Profetens (fvmh&hf) opgaver og pligter på nær modtagelsen af åbenbaringen.

Imamah er desuden en guddommelig barmhjertighed, da det er højvigtigt, at der til enhver tid er en Imam, som stedfortræder til Profeten (fvmh&hf), og som retleder menneskeheden til dens lykke i denne verden og i det hinsides. Ligeså vel som Gud vælger sine Sendebude og Profeter til at udbrede og forkynde Hans budskab, så må det også være Ham, som udvælger de mennesker, hvis opgave er at erstatte Profeten, retlede til Guds vej og samtidigt være Guds bevis overfor Sine skabninger.

Da denne stilling er en guddommelig stilling, så må det også være Ham, som udvælger de mennesker, som skal besidde denne stilling, da Han er mere Vidende om, hvor Han placerer sit budskab.

”Allah ved bedst, hvor Han skal placere sit budskab.” (Koranen: 6:124)

Til denne stilling er der ligeledes nogle krav og betingelser, som skal være opfyldt for at man kan blive en Imam og Stedfortræder for Profeten (sa), og Allah (swt) tester disse personer og udvælger dem, som Han (swt) vil, og dette har mennesket ingen indflydelse på, og mennesket er ikke i stand til at vælge og afgøre, hvem der skal udføre denne guddommelig stilling, og vi spørger ikke om hvorfor Allah (swt) vælger den ene frem for den anden, ligesom vi heller ikke gør i forbindelse med udvælgelsen af de hellige Profeter og Sendebude.

2. Hvis vi vender tilbage til den hellige bog, så ser vi, at det er Allah (swt), som vælger og udnævner lederen (imamen) efter egen vilje.

F.eks. i forbindelse med Profeten Ibrahim (fvmh):

Og (husk) da Ibrahims Herre satte ham på prøve gennem visse befalinger, som han opfyldte. Allah sagde: Sandelig, Jeg vil gøre dig til en Imam (leder) for menneskene. Han (i.e. Abraham) sagde: Også mine efterkommere? Han (i.e. Allah) sagde: Min pagt inbefatter ikke dem, der handler uret.”(2:124)

Verset fortæller os, at Profeten Ibrahim (fvmh) blev testet, og da han bestod testen, valgte Gud ham, som leder for menneskeheden. Udover det så kan vi se, at det er en guddommelig forpligtelse, som ikke inkluderer de, der synder (i denne forbindelse menes der polyteisme, uretfærdighed).

Gud  siger i Koranen:

Og Vi ønskede at vise godhed mod dem, der blev undertrykt i landet, for at gøre dem til ledere og lade dem blive arvtagerne.” (5:28)

Og Han sagde:

Og Vi gjorde dem til ledere, de retledte folk på Vor befaling, og Vi inspirerede dem til at gøre gode gerninger, forrette bønnen og give den obligatoriske almisse, og de var alle Vore tilbedere.” (21:73)
Og Han sagde ligeledes:

O David! Sandelig, Vi har gjort dig til forvalter på jorden, så døm mellem menneskene med retfærdighed, og følg ikke dine egne lyster; det vil vildlede dig fra Allahs vej.” (38:26)

Og Vi udnævnte nogle af dem til ledere, som retledte, på Vor befaling, da de var tålmodige og faste i troen på Vore åbenbaringer.” (32:24)

Når Allah og Hans Sendebud afsiger dom i en sag, så er det ikke tilladt en troende mand, og ej heller en troende kvinde, at udvise ulydighed heri. Og den, som viser Allah og Hans Sendebud ulydighed, farer sandelig vild i en tydeli vildfarelse.” (33:36)

De tolv Imamer og stedfortrædere for Profeten (fvmh&hf) i Islam er følgende:

1. Imam Ali Ibn Abi Talib (fvmh)
2. Imam Hasan Ibn Ali (fvmh)
3. Imam Husain Ibn Ali (fvmh)
4. Imam Ali Ibn Husain al-Sajjad (fvmh)
5. Imam Muhammad Ibn Ali al-Baqir (fvmh)
6. Imam Ja’far Ibn Muhammad al-Sadiq (fvmh)
7. Imam Musa Ibn Ja’far al-Kadhem (fvmh)
8. Imam Ali Ibn Musa al-Reda (fvmh)
9. Imam Muhammad Ibn Ali al-Jawad (fvmh)
10. Imam Ali Ibn Muhammad al-Hadi (fvmh)
11. Imam Hasan Ibn Ali al-Askari (fvmh)

12. Den ventede Imam Muhammad ibn Hassan al-Mahdi (Må Gud forhaste Hans ankomst)

Først og fremmest er det vigtigt, at vi kender den sande betydning af konceptet Imamah, for derfor at forstå, hvorfor vi definere troen på Imamah som en del af aqida.

De logiske og overleverede beviser fører os frem til at Imamah er en del af aqida, og vi vil inshallah forsøge at forklare dette fra vores synspunkt.
Vi skal skelne mellem de to former for lederskab, det guddommelige lederskab, og det politiske lederskab. Grunden til at mange ser det som en politisk uenighed skyldes, at man udelukkende tror, at det handler om det politiske lederskab, som vi i dag kender som khilafah, hvor statslederen har ansvaret for den muslimske stat, og hersker og styrer med de islamiske love (sharia).

Imamah i vores definition er, at en leder (Imam) er Profetens stedfortræder i alle hans opgaver, undtagen åbenbaringen. Dvs. her taler vi først og fremmest om den guddommelige leder, som overtager Profetens opgaver, og som er en retleder, beskytter og en udbreder af Profeten Mohamads (sa) Budskab. Han beretter hans beretninger, og retleder menneskene til deres bedste i dette liv og i det hinsides. Han fungere som den talende Koran, fortolker og forklarer Koranen og Profetens Sædvane på bedste vis, som Profeten (sa) har lært ham det. Alt hvad han siger og gør stemmer 100 % overens med det Profeten (sa) gjorde og ville gøre. En Imam her, er en Imam uanset om han bliver statsleder eller ej, da retledningen til Guds sande vej er den vigtigste opgave.

Sådan en imam skal være tilstede i enhver tid, og til ethvert folk og som Allah (swt) siger i den hellige bog:

Du er alene en advarer og til ethvert folk (er der) en retleder.” [Koranen: 13:7]

Her ses det, at Allah (swt) lægger vægt på, at der til ethvert folk skal være en retleder, og det er en barmhjertighed fra Gud, til folket.
I denne sammenhæng findes der mange beviser fra Ahlulbayts (as) kilder, og ligeledes fra sunnikilder, som siger, at profeten sagde:
"Jeg er advareren og du Ali er retlederen".

Det der ligeledes gør at Imamah er en essentiel del af aqida, kan ligeledes findes i den hellige bog, i forbindelse med Profetens udnævnelse af Imam Ali (as), som sin stedfortræder i Ghadir Khumm.
I den forbindelse siger Allah (swt):

O du Sendebud, forkynd hvad der er åbenbaret dig fra din Herre, og hvis du ikke gør det, så har du ikke forkyndt Hans budskab. Og Allah vil beskytte dig mod menneskerne.” [Koranen: 5:67]

Her skal vi bemærke en meget vigtig detalje, og det er, at Allah (swt) beordrer den hellige Profet (sa) om at åbenbare en besked fra sine Herre, og hvis han ikke gør det, så har han ikke forkyndt Hans Budskab.

Straks efter verset blev åbenbaret, tog profeten imam Alis hånd, og sagde sin velkendte tale, at den jeg er leder af, er Ali (as) leder af. (se bogen Ghadir Khumm)

Da Profeten (sa) færdiggjorde sin tale, nedkom dette vers:

I dag har Jeg fuldkommet jeres religion for jer og fuldendt Min nåde over jer og valgt islam til jeres religion.” [Koranen: 5:3]

Her ses det, at islam religionen blev fuldendt med udnævnelsen af Imam Ali (as) som leder og Profetens (sa) Stedfortræder. Dvs. udnævnelsen af Imam Ali (as), var en forudsætning for fuldendelsen af islams Budskab, og uden denne udnævnelse, så ville Profeten (sa) ikke have forkyndt Hans (swt) Budskab.

Dette er sandelig en vigtig detalje som viser betydningen af lederskabet efter Profeten (sa) og vigtigheden af, at der findes en stedfortræder, som skal varetage og overtage Profetens (sa) opgaver og retlede til guds veje.

Herunder er der en velkendt beretning fra den hellige Profet (sa), som støtter denne påstand. Denne beretning kan både findes hos shia og sunni.

Profeten (sa) sagde:

"Den som dør uden at kende sin tids imam, dør en jahilya død" (Se kilderne under kategorien 'Hadithen om den, der dør uden at kende sin tids Imam'.)

Her ses også vigtigheden af at kende sin Imam, dvs. det at kende sin Imam, er ens redning fra at dø som en vantro.

Vi har her forklaret kort betydningen af det guddommelige lederskab, og set bort fra de mange beviser, der findes i den sammenhæng.

De logiske beviser siger også at det er upassende at Profeten (sa) forlader denne verden uden at efterlade og udpege en Stedfortræder. Hvis vi blot ser på vores tid i dag, så vil vi ikke finde en statsleder uden at finde en vicestatsleder ved siden af ham.

Ser vi tilbage til de forrige Profeters liv, så vil finde frem til at de udpegede en stedfortræder før deres død. Derfor er det ulogisk, at islam som den sidste og perfekte religion, efterlades uden en stedfortræder.

Selv den første kalif, Abu Bakr, udpegede Omar, den anden kalif, som sin stedfortræder. Betyder det så, at han var mere bevidst om nødvendigheden af udpegelsen af sin stedfortræder end Profeten (sa) var?

Blot ved at tænke over disse punkter vil logikken fortælle os, at det er ulogisk at Profeten (sa) forlod denne verden og dette budskab uden at udpege en stedfortræder, og set i betragtning af at han plejede at udnævne en stedfortræder, bare han forlod Medina i et par dage, og de gange den muslimske hær drog i de forskellige krige, er det så ikke ulogisk, at han ikke vælger én når han forlader verden?

Det politiske lederskab, er en af Imamens opgaver, og endda en af de vigtigste, men hvis muligheden ikke er tilgængelig (staten), så er det ikke ensbetydende med at man ikke er leder. I sådan en situation vil han blot være muslimernes leder, præcist som Profeten (sa) var, før han formåede at danne en islamisk stat.

Så når folk ser det som en politisk uenighed, er det fordi, de kun tror, at det handler om at lede staten, mens de glemmer den guddommelige Imamah.