Nogle af grundene bag Imam Husseins (as) oprør
Nogle af grundene bag Imam Husseins (as) oprør
Der er mange forskellige grunde til, at denne store mand sammen med sin familie og trofaste venner gjorde oprør og ofrede sit liv.
- Hans pligt over for sin religion:
I den tid som Imamen (as) levede i, var det en pligt at han (as) gjorde oprør imod det system, som tyrannerne ledede den islamiske stat på, hvor Allahs (jwa) love og regler blev ændret til deres fordel, så de kunne leve som dyr og ud fra deres instinkter.
- Hans pligt over for samfundet:
Den position som Imamen (as) havde i samfundet, hvor det var ham der rådgav folket og retledte dem til den rette vej gjorde, at han altid viste sin mishag med Yazid og hans ambassadører. Og ud fra det han (as) så, var det eneste rigtige at ofre sig selv, så islam kunne bevare dens suværnitet og værdi.
- Kufa’s befolkning og deres invitation
Da Kufa’s folk så, hvordan Hussein (as) var og huskede, hvad hans far, Imam Ali (as), gjorde for dem og for islam, bad de ham om at komme til Irak, hvor de lovede ham at støtte ham fuldt ud imod den undertrykkelse de levede under, så han kunne føre dem til et bedre liv.
- Islams beskyttelse
En af de vigtigste ting som var årsagen til dette oprør var, at beskytte islam imod Umawiyaerne, som gjorde alt for at slette islam og dens betydning og indflydelse på folks liv og tankegang. Allahs love blev udskiftet med deres love så ingen kunne sige dem imod. De prøvede også at fjerne Profetens (sa) og hans families navn fra folks hjerter. Det var deres politik, da de ikke ville have at den islamiske tankegang skulle være den styrende, men en tankegang opfundet af styret skulle være udgangspunktet for, hvordan folk tænkte og handlede. Sådanne handlinger var upasselige i den islamiske verden og derfor havde folket brug for et oprør ledet af en stor person, så de kunne føres fra tyrannernes mørke til islams lys.
- Beskyttelsen af lederskabet
Yazid og sine ambassadører var den type ledere, der kun ledte efter at behage dem selv, også selvom de havde denne specielle plads og opgave, nemlig at bevare islams principper og bekæmpe enhver form for undertrykkelse. Da Hussein (as) så, at denne position blev misbrugt gjorde han sit oprør imod dem for at bevare folks syn på lederskabet som noget godt, og ikke noget undertrykkende. For at bevare det billede samfundet havde af den rigtige leder personificeret i Profeten (sa) og Imam Ali (as) og Imam Hassan (as) efter ham.
- Kampen for den frie vilje
Som sagt, så havde folk ikke meget at sige under Yazid’s styre. Det var ham, der bestemte og enhver, der var imod ham blev fængslet eller henrettet. En af de ting som han havde arvet fra sin far, Muawiyah. Da det er imod islams grundprincipper, gjorde Hussein (as) sit oprør for at befrie folk så alle kunne leve efter deres egen frie vilje og ikke bundet af andres undertrykkelse.
- Kampen for folks velfærd
Muawiyah og Yazid samt deres folk benyttede folks penge til at opfylde deres instinktive ønsker. Det medførte at fattigdommen steg markant og folk, som levede af den statslige støtte, skulle finde andre måder at leve på. Da Hussein (as) så folks tilstand, rejste han sig og stod foran de magtfulde, så de fattige kunne få deres rettigheder på samme måde som de gjorde under Profeten (sa) og Imam Ali (as).
- Shiitternes forfølgelse
Umawyerne havde taget hårde midler i brug for at nedkæmpe og udrydde shiitterne og deres tro, som egentlig var den kompromisløse rigtige Islam som Profeten Mohammed (sa) prædikede med. Imam Hussein ville med sit oprør befri shiitterne fra deres trældom og give dem nyt håb.
- Bekæmpelsen af Ahlulbayt (as)
For at Umawiyerne kunne fremlægge deres opdigtede version af Islam, med undertrykkelse, rigdomme til dem selv og fattigdom til folket og alt, hvad en tyrannisk stat ellers skulle bruge af midler og principper, så var de nødt til at få folket revet væk fra den rigtige Islam og dens bærere, som var Ahlulbayt (as). Derfor brugte Umawiyerne alle nødvendige midler for at ødelægge Ahlulbayts gode ry og troværdighed blandt muslimerne, og prøvede på en hver måde at fratage dem den lederskabsrolle, som Profeten havde sat Ahlulbayt i for selv at kunne herske over det islamiske imperium.
- De islamiske principper
Umawiyerne gjorde, hvad der stod i deres magt for at ændre eller rettere sagt fjerne de islamiske principper, hvilket førte til at samfundet glemte alt om islam og dets sande principper og ikke havde andet end det falske islam som Umawiyerne fremlagde at forholde sig til.
Men hvad hvis Hussein (as) ikke havde gjort oprør imod Yazid?!
Dette punkt vil vi se ud fra to perspektiver:
Samfundet:
Hvis Hussein (as) ikke havde gjort oprør og ikke havde ofret sig selv, sin familie og sine trofaste venner, så kunne samfundet ikke vide, hvordan man en tyran som Yazid skulle behandles. Og grunden til det er, at Yazid og sine mænd betalte mange penge for at aflede folk fra Profetens (sa) rigtige udtalelser. Dette skete ved, at de fandt på nogle ahadith (beretninger), som var til deres egen fordel og bildte folket ind at de var beretninger fra Profeten (sa) selv. På denne måde havde de styr på samfundet og kunne gøre alt det de ville uden at møde nogen form for modstand, og her kommer så Hussein (as)’s udtalelse: ”islam vil være fortid hvis Yazid’s (form for islam) skulle fortsætte” for Yazid var, som Hussein (as) beskrev, ”en mand som dræber det respekterede menneske, kendt for at være ussel”. Det kan man også se ud fra hans historie, hvor han i sin treårige regeringsperiode gjorde tre gerninger som ingen før eller efter ham gjorde : han dræbte Hussein (as), udførte en kæmpe massakre i Profetens (sa) by Medina (det indebar også massevoldtægter og plyndring af Medina befolkningens husstande)og som det sidste, jævnede han Kabaa’en med jorden med katapulter.
Imam Husseins (as) position:
Den position som Imamen (as) havde i islam, gjorde ham forpligtet til at gør oprør imod Yazid. Hvis han ikke havde gjort det, så ville det anses som, at han accepterede alle Yazid gerninger. Og dette dermed var den rigtige islam, som folk skulle følge og acceptere.
Det kommer så til at medføre, at folk følger i Imamens fodspor, for Hussein (as) var deres rigtige Imam og en person hvis ordre var pålagt muslimerne at følge.
Islamisk så vil det sige, at Hussein (as) er tilfreds med det som Yazid gjorde, og her kommer Profetens (sa) udtalelse ind: ”den der ikke går imod en person, som han ser, er magtfuld og undertrykkende, gør det forbudte tilladt og det tilladte forbudt, går imod Profetens handlemåder, behandler menneskene med uretfærdighed og udsætter dem for vold, vil af Allah på dommedagen straffe som selve tyrannen.” og her siger Hussein (as): ”disse mennesker har valgt at følge Satan og har forladt Den Barmhjertiges vej og har vist deres ugerninger og overtrådt alle grænser og har gjort det Allah har forbydet tilladt og har gjort det påbudte forbudt…”
Konklusionen er så, at hvis Hussein (as) ikke havde gjort oprør, så ville han være ligesom Yazid, står imod ret og forsvarer uret.
Men her opstår så et spørgsmål: Hussein (as) kunne lige så godt ikke give Yazid støtte men være imod ham på en anden måde.
Svaret finder vi hos Hussein (as) selv. Han sagde til sin bror ” om jeg så gemmer mig i en lille hule, så vil de komme efter mig for at dræbe mig.” Imamen hentyder her til at Yazid havde i flere tilfælde før slaget i Ashura prøvet at dræbe imamen, både da han var i Medina, såvel som da han tog til Mekka.
Og her udnyttede Hussein (as) deres politik til at gøre et oprør imod dem og dø på en måde, hvor samfundet kan vækkes og urettens tid kan blive fortid og menneskene kan leve i et godt frit liv.