Imam Mohamad Almahdi

Den Fjortende Ufejlbarlige
Den Retledte
Imam Mohamad Almahdi (Må Allah fremskynde hans tilsynekomst)

Navn: Mohamad.

Titel: Almahdi, al-Qai'm, al-Hujjah, al-Gha'ib, Sahib al-Zaman, Sahib al-Amr.

Epitet: Abul-Qasim.

Faderens navn: al-Hassan al-Askari.

Moderens navn: Narjis.

Fødsel: I Samarra', fredag. d. 15. Sha'ban året 255 E.H.; han lever stadigvæk, og vil vise sig før verdenens ende.

Den mindre okkultation: 10. Shawwal året 329 E.H.

Profetien

Der eksisterede en fremtrædende del af harmoni og ensartethed mellem aspekterne, hvad angår Profetens og Imam Almahdis (as) fødsler. Ligeså vel, som Profetens (sa) kommen var forudset langt før, af de forløbende Profeter (as), ligeså vel var de umiddelbart forstående nyheder omkring den elskværdige Imam Almahdis (as) fødsel, forudsagt af den hellige Profet (sa).

Talrige beretninger i denne kontekst, citeret fra Profeten (sa), fra de glødende indhold i mange Masanid, Sihah og Akhbar-bøger, samt shialærde, eksisterede. Mange sunnilærde har også samlet disse beretninger i komplette bind: ”al-Bayan fi akhbar Sahibi ’z-Zaman” af al-Hafiz Mohammad søn af Yusuf al-Shafri’i og ”Dhikriyyatu 'l-Mahdi”af Abu Dawud og as-Sunan af Ibn Majah. Alle nævnte bøger, indbefatter beretningerne, som bærer på Den Hellige Imam (as)’s tilbagekomstbevis.

Navn og fødsel

Den lovede Mahdi (aj), som normalt er nævnt ved titlen Imam al-’Asr (Tidens Imam), er søn af den ellevte Imam (as). Hans navn, er den samme som den hellige Profets (sa). Han blev født i Samarra året 255 E.H. (året 869 E.K.), og levede under sin faders beskyttelse, indtil hans martyrdom. Han var skjult fra folks nærvær, og blot få, fra eliterne blandt shiamuslimerne, havde adgang til at se ham.

Efter hans hellige faders martyrdom, blev han erklæret som Imam, og via Guddommelig befaling, blev han skjult for omverdenen (Ghaybah). Derefter, åbenbarede han sig kun til sine stedfortrædere, og selv da, var det kun under usædvanlige omstændigheder.

Imam Almahdi (aj) valgte, som partiel stedfortræder, Othman søn af Said al-Amri, én af hans faders og farfars tætte følgesvend, og som var en optimistisk og betroet ven. Gennem hans stedfortræder, kunne Imam Almahdi (aj) svare på befalingerne, og de spørgsmål, som hans shia stillede. Efter Othman søn af Said al-’Amri, blev hans søn Mohmmad søn af Othman søn af Said al-Amri erklæret som stedfortræder. Efter Mohamad søn af Othman søn af Said al-Amris død, blev Abul-Qasim al-Hosayn søn af Ruh an-Nawbakhti erklæret som speciel stedfortræder, og efter hans død, blev Ali søn af Mohamad as-Samuri valgt til denne betydningsfulde opgave.

Et par dage før døden af Ali søn af Mohamad as-Samuri i året 939 E.K., blev en ordre stadfæstet af Imam Almahdi (aj), hvori han udtaler, at om seks dage, ville Ali søn af Mohamad as-Samuri blive dræbt. Efterfølgende, ville stedfortræderne af Imam Almahdi (aj) slippe op, og det mægtige skjul fra omgivelserne, ville begyndte og fortsætte til den dag, hvori Allah (swt) giver tilladelse til Imamens genkomst.

Den tolvte Imams skjul fra omgivelserne, er derfor, opdelt i to dele: den første, det mindre skjul fra omgivelserne (Ghaybatu ’s-sughra), som begynde året 872 E.K. og sluttede året 939 E.K., som varede i halvfjerds år; det andet skjul fra omgivelserne, som begyndte året 939 og vil fortsætte så længe, som Gud ønsker. I en beretning, som alle er nået til enighed om dens sandfærdighed, sagde den hellige Profet (sa):

”Hvis der blot var én dag tilbage i denne verden, så ville Gud forlænge den dag, indtil Han sender en mand fra mit samfund og fra min husstand. Hans navn vil være den samme som min. Han vil fylde jorden med retfærdighed, ligesom den var fyldt med undertrykkelse og tyranni.”

Vedrørende Almahdi (aj) Tilsynekomst

I en diskussion omkring profetien og Lederskabet, var det blevet anført, at som resultat i den generelle retningslinje i loven, som styrer alle skabninger, var det en nødvendighed for mennesket, at blive skænket med evnen til at modtage åbenbaringer gennem profetien, som vejleder til menneskets norm og velbefindende i al perfektion. I sagens natur, hvis denne perfektion og glæde ikke var mulig for mennesket, hvis liv indeholder et socialt aspekt, med selveste faktummet, at det er skænket med denne evne, ville det være menings- og formålsløst. Men der er ingen formålsløshed i skabelsen.

Med andre ord, lige siden det har beboet denne jord, har mennesket haft ønske om at leve et socialt liv, fyldt med glæde, i dens sande form, og har stræbt efter denne udgang. Hvis sådant ønske ikke havde noget formål i eksistensen, ville det aldrig have gjort indtryk på menneskets inderlige natur, på samme vis, hvis der ikke havde været nogen føde, havde der ikke været nogen sult. Eller, hvis der ikke var noget vand, ville der ikke være nogen tørst, og hvis der ikke havde været nogen reproduktion, ville der ej heller have været seksuel tiltrækning blandt kønnene.

Som følge heraf, med udgangspunkt i den indre nødvendighed og fastsættelse, ville fremtiden se en dag, hvor menneskets samfund vil være spækket med retfærdighed, og når alle ville leve i fred og fordragelighed, når mennesket vil være fyldt med dydens og perfektionens besiddelser. Etableringen af sådan et forhold, vil træde i kraft gennem de menneskelige hænder, men gennem Guddommelig hjælp. Og lederen over sådan et samfund, som ville være menneskets redningsmand, er kaldt i beretningernes sprog Almahdi.

I de forskellige religioner, som styrer verdenen, som hinduismen, buddhismen, jødedommen, kristendommen, zoroastrianismen og islam, er der hensyntagen til en person, som ville være menneskehedens frelser. Disse religioner har givet glædelige tidende, hvad angår hans genkomst, selvom der forekommer naturlige sikre forskelle i detaljerne, som kan give en skelnen i læren, når den skånsomt bliver sammenlignet. Beretningen, hvori den hellige Profet (sa) henvender sig til den islamiske nation, og siger: ”Mahdi er fra mit afkom”, som refererer til denne selv samme sandhed.

Der er talrige beretninger, som forekommer i kilderne hos sunni- og shiamuslimerne fra den hellige Profet (sa) og Imamerne (as), hvad angår genkomsten af Almahdi (aj), sådan, at han er fra Profetens (sa) slægt, og at hans genkomst vil bane vejen til menneskehedens perfektion og den fuldendte erkendelse af det spirituelle liv. Endvidere, er der utallige andre beretninger, hvad angår det faktum, at Imam Almahdi (aj), er søn af den ellevte Imam Hassan Alaskari (as). De når til den enighed, at efter hans fødsel, og efter at have gennemgået den mægtige skjuletilstand fra omgivelserne, så ville Almahdi (aj) vise sig igen, og fylde verdenen med retfærdighed, ligesom den har været fordærvet af uretfærdighed.

Som et eksempel, sagde Imam Ali Ibn Musa Alredha (as):

”Imamen efter mig, er min søn Mohamad, og efter ham, hans søn Ali, og efter ham, hans søn Hassan, og efter Hassan, hans søn Hujjatu '1-Qa'im, som er ventet under hans skjul fra omgivelserne, og adlydt under sin tilkendegivelse. Hvis der blot var én dag tilbage i denne verden, så ville Gud forlænge den dag, indtil han har manifesteret sig selv, og vil fylde verdenen med retfærdighed, ligesom den har været fyldt med uretfærdighed. Men hvornår? Hvad angår nyheden om den fastsatte time, så har min fader sandelig fortalt mig, som har hørt det fra sin fader, som har hørt det fra sin fader, som har hørt det fra sine forfædre, som har hørt det fra Ali, at der blev spurgt Profeten: ”O Guds Profet, hvornår vil støtten (al-Qa’im), som er fra deres familie genkomme?”, Han sagde: ”Hans sag er som Timens (genopstandelsens). Ingen kan lade den komme til syne til dens (rette) tid undtagen Han. Tungt hviler den på himlene og jorden. Den skal ikke komme over jer undtagen pludseligt. [Koranen: 7:187]”

Saqr søn af Abi Dulaf, sagde:

”Jeg hørte fra Abu Jaffar Mohamad Ibn Ali Alredha (den niende Imam (as)), som sagde: ”Imamen efter mig, er min søn Ali; hans befaling, er min befaling; hans ord, er mit ord; at adlyde ham, er at adlyde mig. Imamen efter ham, er hans søn Hassan. Hans befaling, er hans faders befaling; hans ord, er hans faders ord; at adlyde ham, er at adlyde hans fader.” Efter at have talt færdigt, blev Imamen stille. Så sagde jeg: ”O søn af den hellige Profet, hvem vil være Imamen efter Hassan?” Ved dette græd Imamen inderligt, og sagde: ”Sandelig, efter Hassan vil hans søn være den ventede Imam, som er støttet af Sandheden.”

Musa søn af Jaffar Baghdadi, sagde:

”Jeg hørte fra Imam Abu Mohamad Hassan søn af Ali (den ellevte Imam (as)), som sagde: ”Jeg ser, at der vil være forskellige meninger blandt jer efter mig, hvad angår Imamen efter mig. Hvem der end accepterer Imamerne efter Guds Profet, men benægter min søn, er som den, der accepterer alle Profeter, men benægter Mohamads Profetskab, Guds Profet, må fred og velsignelsen være over ham. Og hvem der end benægter Guds Profet (Mohamad), er som den, der har benægtet alle Guds Profeter, da, at adlyde den sidste af os, er det samme som at adlyde den første, og benægtelsen af den sidste af os, er som benægtelsen af den første. Men vær på vogt! Sandelig, for min søn vil der være en skjuletilstand fra omgivelserne, som vil lade alle mennesker være i tvivl, med undtagelse til dem, som Allah beskytter.”

Protester og deres svar

Shiaislams modstandere, protesterer, at hvad angår deres (shiamuslimers) Imam i deres retningstro, så er han tæt på de tolv århundreder i alderen, hvorom, dette er umuligt for nogen mennesker. Som svar, så bør det siges, at protesten blot er baseret på usandsynligheden af sådan en forekomst, og ikke dens umulighed. Det er en selvfølge, at sådan en lang levetid, eller et liv, hvori der indgår en mægtig periode, ser ud til at være usandsynlig. Men, når vi studerer Profeten og Imamernes (as) beretninger, så ser vi, at disse refererer til dette liv, som noget, der indeholder noget mirakuløst. Mirakler er helt afgjort ikke umulige, ej heller kan de elimineres gennem videnskabelige argumenter. Det kan aldrig blive bevist, at årsagerne og forbindelserne, som fungerer i denne verden, udelukkende dem, vi ser og kender, og at andre årsager, som vi ikke kender til, eller hvis virkninger og handlinger vi ikke har set eller forstået, ikke eksisterer. Ved dette, er det muligt, at forekomsten ved én eller flere (mennesker), træder aldeles sikre forbindelser i kraft, som skænker dem et langt liv, eller flere tusinder af år (at leve i). Læger, har endnu ikke mistet viljen, til at opdage en sti, der kan gøre os i stand til at opnå en meget lang livstid. I hvert tilfælde, kan sådanne protester, fra ’’Bogens Folk’’, såsom jøder, kristne og muslimer, virke særdeles fremmede, da de selv inderligt tror på Profeternes mirakler, ifølge deres hellige skrifter.

Shiamuslimernes modstandere, protesterer også, at selvom shiamuslimerne betragter deres Imam (as), som en nødvendighed, for at gøre rede for formaningerne og sandfærdighederne i religionen, og for at vejlede folket; Imamens skjuletilstand for offentligheden, er benægtelsen af dette eksakte formål, for hvis en Imam ikke kan nås af menneskeheden, så kan denne Imam, på ingen måder være gavnlig eller virkningsfuld. Modstanderne siger, at hvis Gud ønskede at bibringe Imamen til at reformere menneskeheden, så er Han i stand til at skabe ham i det præcise øjeblik, og behøver ikke at skabe ham årtusinder før. Som svar, bør det siges, at disse mennesker ikke rigtigt har forstået meningen med Imam Almahdi (aj), for, diskussionen omkring Lederskabet (Imamat), er det blevet gjort klart, at Imamens opgave ikke blot forekommer, som den formelle forklaring på de religiøse videnskaber og esoteriske vejledninger for folket. På selv samme vis, at han har til opgave at vejlede mennesket udadtil, bærer Imamen også virkningen omkring den esoteriske vejledning til mennesket. Det er ham, som anviser menneskets spiritualitet og orienterer de indre aspekter i menneskets handlinger overfor Gud. Med tydelighed, har hans fysiske tilstedeværelse, eller mangel, ingen effekt ved dette henseende. Imamen våger over mennesket indadtil, og kommunikerer med sjælen og menneskets spiritualitet, selvom han er skjult fra deres fysiske øjne. Hans eksistens er altid nødvendig, selvom tiden ikke er inde for hans udadvendte tilstedeværelse, og universets rekonstruktion, som han vil sætte i gang.

Forrettelser fra Imam Almahdi (aj)

Imam Almahdi (as), sagde engang:

”Lad det være kendt, at ingen har et specielt forhold til Allah. Hvem der end benægter mig, er ikke min følger. Lettelsens forekomst, er blot noget, der afhænger af Allah; derfor, er den, der foreslår en specifik tid (genkomsten), en løgner. Hvad angår min gavn i skjuletilstandens eksistens, er på samme gavn, som solen bag skyerne, som øjet ikke kan se. Sandelig, min eksistens er en amnesti for jordens befolkning. Bed længe til Allah, om at forhaste Lettelsen, for deri, ligger også jeres lidelsers lettelse.”