Profeten Isaac (as)

En kvindes glæde er så stor når hun har fået sit første barn efter mange års venten og længsel. Specielt hvis hun var blevet meget gammel. Sarah, Abrahams kone, fik sit første barn Isaac med en stor og ubegrænset glæde. Isaacs fødsel var ikke en almindelig begivenhed, men en enestående begivenhed, der lå helt op på mærkerne, især fordi englene havde forudsagt det og i samme øjeblik nævnt hans søn Jacob.

Denne enestående begivenhed fremviser, at Sarah blev gravid efter at have nået alderdommen og hendes hår var blevet gråt. Mellem drøm og virkelighed, smerte og desperation, er den glædelige nyhed opnået og miraklet sket: Isaac bliver født adskillelige år efter sin bror Ismaels fødsel, søn af Hajar som var Sarahs slavinde. Hajar som Abraham giftede sig med efter sin kone Sarahs ønske. Isaac, fred være med ham, voksede op i Profetiernes have under sin fader Abrahams overvågning.

”Tilliden til din far Abraham (er din). Han havde udnævnt dig som muslim for lang tid siden.”

Da Isaac nåede manddommen, fik hans far ham til at gifte sig med en kvinde, som fødte ham mange børn før hun døde. Efter hendes døde giftede Isaac sig med en anden kvinde, som var beslægtet med ham og de fik Jacob, fred være med ham. Abraham, fred være med ham, og hans kone Sarah overværede deres søns barndom, hans ungdom og hans ægteskab og de levede sammen i det samme hus og Gud skænkede dem renhed og afklaring:

”Må Allahs barmhjertighed og Hans velsignelse være over jer, O folk af dette hus.” Årene passerede og Isaac, Fred være med ham, påtog sig ansvaret efter Abrahams død og han blev betroet at fortsætte sin fars mission. Isaac fulgte i sin fars spor og var blandt en af Guds udvalgte Profeter for kaldet til virkeligheden af troen på Gud og til at sørge for retfærdighed, vejlede folk til den rigtige kurs og han fyldte sin tid med at tilbede indtil sin gamle alder. Da han følt sig træt og ud af stand til at bære byrden længere af bekymring kaldte han på sin søn Jacob og sagde til ham:

”Gud gav mig et stort evne da du blev født, og han gjorde dig til en person af mege tgod karakter og skænkede dig gode egenskaber, der udgør et stærkt bevis på Hans styrke: Er renlighed og renhed ikke beviser på Skaberens eksistens? Desuden skænkede Gud mig en gave: Han gjorde dig intelligent og social.”

Derpå blev Isaac stille i et stykke tid, og fortsatte:

”Sådanne gode egenskaber, fordele og dyder har været blandt en af grundene til min elendighed siden din ungdom. Bliv ikke forbavset min søn, jeg er ikke ligesom andre fædre, der bliver glade når de ser deres sønner have gode egenskaber. Desuden var dine egenskaber kilden til min frygt og elendighed.”

Jacob kunne ikke bære det han hørte, så han bøjede sig for at kysse sin faders hånd og bøjede sig over hans bryst for at fylde det med tårer og sagde:

”Jeg er klar til at ofre mit liv for dig O kærlige fader! Hvilken synd gjorde jeg da jeg gjorde dit liv ubekvemt og dit sjæl foruroliget. O fader, tilgiv mig! Og fortæl mig om min forkerte gerning i at gøre dig lykkelig.”

Isaac var ked af at se sin søn lide, så han trak ham hen imod sit hjerte, stoppede hans tårer med sine læber og trøstede ham med blide ord:

”Du lindrer mine kvaler og tager mine bekymringer når du er mig nær. Du er den omsorg, der dækker mig og håbet, der følger mig. Jeg sørger ikke over nogle af dine gerninger, men årsagen ligger i din ældre bror som har dårlige hensigter over for dig og udviser stor fjendtlighed mod dig. Han føler sig sikret fordi han er stærk og har sine forældres støtte, men hvem vil hjælpe dig hvis han brugte vold og forræderi mod dig?

Dette er grunden til mine lidelser og det piner mig stadigvæk.”

”- Men jeg gjorde intet for at han skulle hade mig.”

”- Ja min søn, men det er hans begærlighed, der frister ham og jalousien er ved at dræbe ham.”

”- I tilfældet af at min bror vil skade mig, vil jeg række ham broderskabets hånd, en hånd fuld af ømhed og kærlighed.”

”- O min søn! Du er en god bror, men dit liv er i fare og på grund af det har jeg bedt dig komme til mig, så jeg kan give dig mit sidste ønske i dette liv.”

”- O min fader! Jeg er til din tjeneste og du vil altid finde mig lydig mod dig.”

”- Lyt godt til det jeg siger til dig.”

Jacob lyttede, skønt han så med sorg på sin fader som sagde:

”Jeg er nået mine sidste dage og Gud gjorde dig til Profet; så jeg foreslår dig efter min død at tage til Aramin Iraq; der vil du finde din onkel Labans søn af Betwill. Du kan gifte dig med en af hans døtre og blive der i hans hus i et stykke tid for sikkerhedens skyld, derefter vender du tilbage til dette land for at fortsætte din faders og forfædres mission: Vejlede folk hen imod  Enheden, hjælpe de undertrykte, afstraffe de uretfærdige og sprede  retfærdigheden.

Jeg beder den Store Gud om at beskytte dig og værne om dig. Jeg håber at du vil leve et godt liv og få et rent afkom, der er bedre end din broder.”

Dette var Isaacs vilje betroet til sit søn Jacob, så han kunne forlade livet med tilfredshed.

Hvad angår Jacob, var han for chokeret til at indse sin broders hensigt overfor ham og han var for vemodig over at skulle erkende at hans fader lå i sine sidste dage og snart ville forlader livet for altid.

Dagene passerede og Jacob tøvede i et stykke tid om hvorvidt han skulle blive tilbage i sit land eller forberede sig på at forlade landet.

Faderen følte hans tøven så han kaldt ham ind til sig og sagde:

”- O min søn! Det er din faders vilje og jeg er sikker på at du vil respektere sådan en vilje så hvorfor tøve? Beslut dig til at tage af sted ved daggry og Gud vil hjælpe dig, englene vil følge med dig.”

”- Åh fader!”

”- Jeg ved hvad du ønsker at sige min søn. Lad mig ikke dø ved at sørge over det håb som har hjulpet mig til at leve.”

Da solen stop op næste dag, drog Jacob af sted. Folk kom for at se til hans fader Isaac som var glad og tilfreds, som om at hans sjæl klamrede sig til en hemmelighed, svævende i det ukendte.

Sådan var Profetens liv, det var fuld af smerte og udholdenhed indtil tiden kom hvor han skulle stige til himlen, så forsvandt han fra verdenen og indhyllede sig i lys og varme.