Fru Zainab (as) og slaget i Karbala
Intro
Fru Zainab (as) er uden tvivl Karbalas anden personlighed efter Imam Hussein (as). Var det ikke for oprøret i Karbala var Fru Zainab (as) aldrig opnået den klimaks af personlig udvikling, som hun er kendt for og var det ikke for Fru Zainab (as) havde oprøret i Karbala aldrig opnået den status den har i dag.
Fru Zainab var den ideelle person til at overtage ledelsen af oprøret efter sin brors martyrdom, da denne position var udset til hende fra den dag hun blev født. Og hun var blevet forberedt til at påtage sig denne rolle hele sit liv pga. alle de forfærdelige hændelser som hun var vidne til. Hun var vidne til Profetens (sa) død og hendes mor Fru Fatima Al-Zahras dybe sorg over dette tab. Hun var vidne til at hendes far Imam Ali (as) blev frataget hans retmæssige ret til at være Profetens (sa) efterfølger og kalif. Hun var vidne til at deres hjem blev angrebet af de samme folk, der fratog hendes far kilafatet for at tvinge ham til at give sin troskabsløfte til den nye kalif. Hun var vidne til sin mors (as) død kort efter Profetens (sa) død i en ung alder. Hun var vidne til den hårde periode som hendes far var igennem årene mellem hans kones død og hans kilafat. Hun var vidne til den behandling som hendes far fik fra de uvidende muslimer i sin regeringstid. Hun var vidne til sin fars martyrdom. Hun var vidne til sin storebror Imam Hassans (as) hårde regeringsperiode og hvordan folket svigtede ham. Hun var vidne til Imam Hassans (as) død. Og så kom tragedien i Karbala. Så mon ikke hun var forberedt på denne tragedie taget det i hensyn, at vi ikke kom ind på alle detaljerne bag hver af de nævnte episoder.
I modsætning af hvad mange tror, så tog Fru Zainab til Karbala sammen med Imam Hussein (as) af egen fri vilje og beslutning. Fru Zainab var ikke en tilfældig kvinde, der fandt sig selv midt i en krig, som hun ikke havde noget at gøre med. Hun valgte derimod af egen fri vilje at sætte sig på tronen af oprøret efter sin brors martyrdom og føre oprøret videre til hele verden, sågar til tyrannens egen hjemby og tilholdssted.
Det lykkedes hende med sin styrke at føre oprøret videre og bekæmpe tyrannen. Hendes styrke ses bl.a., da hun i Ibn Ziyads palads nægter at svare ham, på hans spørgsmål om hvem hun var, for at vise at hun ikke er bange for ham og at han og hans magt og penge samtidig intet betyder for hende. Ibn Ziyad blev sur pga. denne handling og henvendte sig til hende derefter hoverende ”Tak til Allah for at have afsløret jer, dræbt jer og vist hvilke løgnere i er.” Først der svarede hun ham ”Tak til Allah for at have givet os æren af at være en del hans apostel Mohamads familie og for at have gjort os ufejlbare. Det er sandelig de ukyske der bliver afsløret og udstillet som løgnere, og dét er ikke os Du søn af Marjana.”
Vi vil i de næste afsnit komme ind på hvilke forskellige roller Fru Zainab (as) spillede i forbindelse med oprøret og nogle vigtige hændelser i tiden efter mændenes martyrdom I karbala.
Karavanens varetager
At passe på karavanen (børnene og de andre kvinder) var en vigtig del af Fru Zainabs (as) opgaver. Dette er opdelt i flere punkter:
- Hun passede på børnene på selve Ashura dagen, der af frygt for at blive mast under hestene eller brænde i teltene løb ud i den vide ørken. Hun løb efter hver en af dem, samlede dem sammen om sig, beskyttede dem og prøvede på bedste vis at trøste dem og hjælpe dem igennem den hårde periode. Desuden var hun børnenes tilflugtssted gennem hele rejsen fra Karbala til Sham gennem Kufa og derfra til Medina.
- Hun var den stærkt syge Imam Sajjads (as) bedste støtte. Hun sørgede for at han ikke kom til skade og ikke blev oprevet.
- Hun sørgede for at plante den islamiske stolthed og den ære der er i at være en del af Profetens (sa) familie hos børnene ved at minde dem om at Profetens (sa) familie ikke må tage imod almisser fra andre. Dette adlød børnene og nægtede at tage imod almisser fra Kufas beboere, der prøvede at kompensere for deres synder ved at give almisser til børnene.
Oprørets omvandrende medie
Den uretfærdige behandling som et våben mod tyrannen
Medier har gennem tiderne været vigtige for at levere et budskab til folket. Imam Husseins (as) oprør havde meget brug for et medie til at fortælle om oprøret efter selve slaget. Da tyrannen prøvede at degradere betydningen af oprøret samtidig med at han prøvede at bruge, hvad der skete med Imam Hussein (as), som et afskrækkelses middel for de, der havde i sinde at stå i vejen for ham. Så Fru Zainabs opgave var at virke som den modsatte medie, der talte oprørernes sag. Og hendes stærkeste våben i denne ’mediekrig’ var at vise folk at de var blevet uretfærdigt behandlet.
Det at vise at man er uretfærdig behandlet appellerer til folks underbevidsthed og vækker deres samvittighed, hvilket fører dem til at stå sammen med den uretfærdig behandlede imod tyrannen. Dette gælder såvel den neutrale pøbel, såvel som de, der følger tyrannen pga. uvidenhed eller frygt. Desuden får den de uretfærdig behandlede til at stå endnu mere sammen i kampen mod tyrannen. Dette kan bl.a. ses ved de mange oprører imod den tyranniske herredømme, der kom i kølvandet på Imam Husseins (as) martyrdom.
Den der bedst og mest effektivt brugte fremvisningen af den uretfærdige behandling som et våben imod tyrannen var Fru Zainab (as). Hun brugte et hvert minut af deres pinefulde rejse fra Karbala til Damaskus gennem Kufa til at sætte fokus på den uretfærdige behandling de var blevet udsat for, og sørgede for at opildne stemningen og bringe sindene i kog under selve oprøret såvel som i Kufa og Damaskus og selv i Medina, da hun vendte tilbage til sin hjemby efter de pinefulde måneder i tyrannens varetægt. Ikke nok med det, men hun viede resten af sit livs dage til at spille denne vigtige rolle i oprøret.
Fru Zainabs følelsesprægede handlinger, der afbildede sig i hendes gråd, sørgen, kalden på sin afdøde bror og hendes forfædre, var bestemt ikke kun følelsesmæssige udbrud over, hvad hun så af sørgelige og pinefulde hændelser, men de var et legalt våben rettet imod uretfærdighed og tyranni forsvarende de retfærdige og kyske. Hun viste tyrannen, at det som han troede var et sejr ikke var andet end et stort nederlag, der vil være hans endeligt (Yazid levede kun 2 år efter Imam Husseins martyrdom). Et eksempel på dette, var da hun ødelagde den sejrstemning som han prøvede at opbygge i Damaskus i anledning af de tilfangetagendes ankomst, hvor det første hun gjorde var at stå op blandt de tilstedeværende (Damaskus’ ypperste mænd og Yazids hærførere og venner), kigge på Imam Husseins (as) afhuggede hoved grædende og pointerede ”O min Hussein, O Du Profetens elskede, O Du søn af Mekka og Mina, O Du søn af Fatima Al-Zahra kvindernes leder, O Du søn af Mohamads datter”, hvilket fik de tilstedeværende til at bryde ud i gråd og ødelagde dermed hele den sejrsstemning som Yazid havde brugt så meget tid på at opbygge.
Hendes daglige program i Medina efter deres tilbagevenden var, at minde folket om den uretfærdige behandling som havde overgået Imam Hussein (as), hans familie og tilhængere og udødeliggørelsen af oprøret i Karbala. Hun opnåede dermed at nå ind til folks samvittighed og opildne en stemning imod tyrannen, hvilket førte til diverse oprører. En af disse oprører var den såkaldte ’Al-Harra’-oprør, der resulterede i at Yazid sendte en hær på 12 000 soldater til Medina for at slå oprøret ned, og han gjorde det på en yderst makabert måde, som historiebøgerne beretter, men det vil vi ikke detaljere yderligere her.
Fru Zainabs tale i Kufa, var den første officielle melding fra Ahlulbayt vedr. massakren i Karbala. Det vigtige ved talen var, at den var rettet i mod det samfund, der var direkte ansvarlig for Imam Husseins (as) martyrdom. De punkter som Fru Zainab udpegede i hendes tale i Kufa var følgende:
- At pålægge kufierne den direkte ansvar for Imam Husseins (as) martyrdom. Fordi det var dem, der skrev til Imamen og bad ham om at komme til Kufa, men svigtede Imamen og dræbte ham.
- At lægge vægt på de dårlige egenskaber som kufierne besad. For det der skete i Karbala kunne ikke ske med mindre, der var en indgroet moralsk svaghed hos kufierne, der resulterede i at de opførte sig på denne umenneskelige måde i Karbala.
- At vise alle aspekter af slaget ved Karbala. Hvem der blev dræbt og hvorfor og hvem der dræbte dem. Så ingen derefter kunne være i tvivl om hvad der skete i Karbala og hvad meningen med det var.
- At ligge vægt på Imam Husseins (as) personlighed og hans status i islam, for han er Profetens barnebarn, en del af Ahlulbayt og en af paradisets unges herrer.
- At advare om Allahs hævn. For Allahs retfærdighed vil ikke lade denne hændelse forblive ugengældt med en hævn fra Ham.
Fru Zainabs (as) tale i Damaskus
Fru Zainabs (as) tale i Damaskus har også en utrolig stor betydning, da den blev holdt foran et folk, der igennem årtier havde fået et forkert billede af islam og Ahlulbayt (as) og skulle derfor vækkes med en stærk tale. De vigtigste punkter fra denne tale er følgende:
- Slaget set i lyset af etik og moralske principper. Det var vigtigt for Fru Zainab at pointere at Yazid og hans tilhængere, så på slaget i Karbala fra et materialistisk og jordisk synspunkt, der retfærdiggjorde deres handlinger i lyset af den magt de havde opnået over folket, og som gav dem retten til at gøre hvad de begærede så længe de var de stærkeste. Mens Fru Zainab ville lægge vægt på at det ikke var disse junglelovs inspirerede love som slaget i Karbala skulle måles efter, men derimod de islamiske love, etik og moralske principper som skulle gælde i den islamiske stat, og som en påstået islamisk regent skulle rette sig efter.
- At pointere og fordømme umawiyernes ugerninger, ved at genfortælle alle detaljerne fra slaget i Karbala og hvad der overgik kvinderne og børnene i deres tur til Damaskus.
- Yazids dårlige rødder (far og forfædre). Fru Zainab mindede ham om sine forfædre og sin bedstemor Hind, der alle var frontfigurer i kampen mod islam og Profeten Mohamad (sa). Og hans far, der gjorde alt hvad der stod i hans magt for at forvrænge islams image og fordreje den i hans favør.
- At vise Ahlulbayts status i islam og hos Allah (jwa).
- Hvem ejer fremtiden? Hvem vil overleve denne hændelse? Hvem vil blive udødeliggjort? Hun udfordrede Yazid og fortalte ham direkte, at han ikke vil være i stand til at slette Ahlulbayts spor og vej, men at han selv vil forgå og at de vil blive udødeliggjorte.
- At være stolt af sin tro og af at være en stærk troende. Hun fortæller Yazid direkte at var det ikke for den situation de var i, ville hun aldrig tale til ham, så lidt som han betyder for hende og for de troende.
At være glad for Allahs beslutning
Det sidste punkt der er vigtig at lære af Fru Zainab (as) og hendes væremåde i forbindelse med oprøret er ikke alene hendes tilfredshed men glæde over Allahs (jwa) beslutning i selv de sværeste og hårdeste situationer og erklærer at hun er villig til at lide endnu mere i Allahs (jwa) vej. Dette kan bl.a. ses på selve Ashura dagen, hvor hun, efter at alle mændene inklusiv Imam Hussein (as) blev dræbt, løb ud i slagmarken ledende efter Imam Husseins (as) krop uden at tage hensyn til de mange bevæbnede tropper der stadig red rundt ved de døde lig. Og da hun fandt den stærkt sårede krop stod hun ved siden af den, løftede øjnene mod himmelen og sagde ”O Allah accepter denne ofring fra os”.
For Fru Zainab (as) var lige netop størrelsen af sorgen og omfanget af katastrofen et middel til at komme nærmere Allah (jwa) og Hans vej. Med dette viser hun det prægtigste eksempel på forståelsen af islam og hendes dybe indsigt i islamisk lære og den højeste form for praktiseringen af den frie vilje.
Da Obaidallah Bin Ziyad spurgte hende ”hvad synes du om, hvad Allah gjorde ved din bror?” svarede hun uden tøven, fra hele sit hjerte og med en stærk stemme ”jeg har ikke set andet end det bedste. Disse var et folk (Imam Hussein (as) og hans tilhængere), som Allah havde bestemt skulle dræbes, så de for ud til deres død. Og Allah vil lade jer møde hinanden (på Dommedagen), hvor du vil blive udspurgt og stillet til regnskab. Så vent og se, hvem vinderen er den dag. Må din mor sørge over din død, du søn af Marjana.”