Ras folket

Ras folket levede mellem Azerbaijan og Armenien nær floden Ras’ breder i tiden efter Profeten Salomons (as) død. De boede i 12 byer beliggende langs floden. Den største af disse byer var Isfander, hvoro kongen Tarqooz boede. Kongen Tarqooz var den grusomme kong Narmuds efterkommer, som havde hersket i Profeten Abrahams (as) tid.

Ras folket tilbad ”Sanobar”, som var et kæmpestort fyrretræ. Oprindelig var det blevet plantet i Isfander af Yafas, Profeten Noahs (as) søn, efter den store oversvømmelse. Ved foden af fyrretræet var der en kilde. Ingen havde tilladelsen til at drikke af vandet, da den blev anset for at være gudens hjerteblod.

Ras folket dyrkede jorden omring floden, og Allah velsignede dem med et passende klima og et behageligt liv. Til trods for dette, var de ikke opmærksomme på Hans gaver og velsignelser, og tankeløst henvendte de sig til træet for at få opfyldt deres behov og løst deres trængsler. Således blev kviste fra træet taget med hjem, og tilbedt på samme vis. I løbet af deres højtidelige dage, blev dyrenes kød brændt og ofret til træet.

For at oplære og vejlede disse uvidende mennesker, sendte Allah (jwa) Hans Profet til dem. Selvom Profetens navn ikke er nævnt i historien, ved vi, at han var efterkommer af Yahuda, Profeten Jacobs (as) søn.

Profeten (as) prøvede på at appellere til deres forstand ved at udpege fejltagelserne i deres liv. Han fortalte dem om Allahs velsignelser og gaver, og advarede dem mod at tilbede noget ved siden af Ham. Alligevel og til trods for hans vedvarende indsats, gav folket Profeten (as) deres døve øre, og fortsatte med at tilbede deres fyrretræ.

På deres højtidelige dag, så Profeten beklageligvis folket forberede sig på deres ceremonier. Idet han observerede hengivenheden og begejstringen som de forherligede deres træ med, anråbte han Allah om at tørre træet ud, så folket kunne realisere tåbeligheden af deres tilbedelse.

Bønnen blev hørt af Allah, og de chokerede folk så deres fyrretræ visne og begynde på dø foran deres øjne. I stedet for at få en lærestreg, hævdede de, at deres gud var blevet irriteret over Profetens forstyrrelser, og besluttede sig for at ofre ham til at forsone deres gud.

Ras folket bemægtigede Profeten og smed ham i en stor udgravning. Derefter tildækkede de hullet og således begravede de ham i live. I noget tid kunne profetens (as) råb høres, men senere var der stille, da hans (as) sjæl afrejste denne verden. Folket vendte tilbage til deres træ, for at se om den havde kommet sig. I stedet bemærkede de tegnene på den Guddommelig Straf.

Som et lyn fra en klar himmel udbrød Allahs vrede over hele stammen. En rød voldsom blæst fejede dem igennem og tilintetgjorde befolkningen fuldstændigt.

Alt hvad der var tilbage var et sort sky, som hang op over hele egnen og forårsage dens totale formørkelse. Således falmede Ras folket i dunkelhed, og gav eftertiden en værdig lektion.

Den Hellige Koran nævner dem i de følgende vers:

”Og ’Ad og Thamud og Ras folket og mange (andre) generationer mellem dem. Og for enhver af dem prægede Vi de (klare) lignelser, og enhver af dem tilintetgjorde Vi fuldstændigt.”[1]

”Før dem forkastede Noahs folk, Ras’ folk og Thamud (sandheden). Og (også) ’Ad, Farao og Lots folk. Og skovboerne og Tubba’s folk – alle forkastede de Sendebudene, så Min trussel gik i opfyldelse.”[2]