Muse (as)

Profeten Moses

Profeten Moses’ (as) moder

En af de kvinder, den hellige Koran nævner, er Jochebed, Profeten Moses’ (as) moder.

Hun var en unitar som i kløften af polyteisme var iblandt de tætteste mennesker på  Allah (swt).

 

Efter Profeten Jakobs (as) død, blev Israels børn under lederskabet af Profeten Josef (as), som egypterne elskede højt.

 

Jøderne voksede stort i antal og levede meget godt, dog varede dette kun i kort tid. Da Josef derefter døde, blev jøderne ydmyget og undertrykt af ægypterne. Det stadigt voksende jødiske befolkning havde forfærdet de ægyptiske faraoer som havde fået tronen efter Josef; derfor undertrykte de og dræbte jøderne. Den værste af dem var faraoen i hvis regeringstid Moses (as) blev født.

 

Den hellige Koran siger:

”Og (ihukom den tid) da Vi frelste jer fra Faraos folk, som pålagde jer en hård straf, idet de dræbte jeres sønner og lod jeres kvinder leve. Og heri var der en svær prøvelse fra jeres Herre.”[1]

 

Et andet sted siger den hellige Koran:

”Men Vi ønskede at skænke Vor nåde til dem, der var agtet ringe i landet, og at gøre dem til ledere og gøre dem til arvinger (af Vor nåde).”[2]

 

Nogle historiker fortæller, at de nyfødte jødiske børn blev dræbt fordi, at Farao havde drømt en væmmelig drøm, som blev fortolket til, at et israelsk barn ville blive født og derefter fjerne ham fra sin trone.[3]

 

Farao blev skræmt, og derfor beordrede han alle jordmødre til at dræbe ethvert israelsk drengebarn så snart det blev født.

 

Men Allah (swt) ønskede, at Moses (as) skulle blive født for at frelse sit folk,

israelitterne, fra Faraos og hans ledsagers undertrykkelse. Moses’ moder, Jochebed, blev gravid og fødte sin søn i skjul.

 

Den hellige Koran siger:

”Og Vi åbenbarede til Moses’ moder: Am ham, men når du frygter for ham, så sæt ham i floden, og frygt ikke og sørg ikke; thi Vi vil bringe ham tilbage til dig og gøre ham til et Sendebud.”[4]

 

Et andet sted siger den hellige Koran:

”Da Vi åbenbarede til din moder, hvad Vi åbenbarede. Anbring ham i kurven og sæt den i vandet, så vil floden kaste den op på bredden, og Min og hans fjender vil tage ham op. Og jeg kastede Min kærlighed på dig, og for at du måtte vokse op under Mine øjne. Da din søster kom gående og sagde: Skal jeg vise jer en, der kan tage vare på ham?

 

Så lod Vi dig vende tilbage til din moder, for at hendes øje kunne frydes, og for at hun ikke skulle sørge. Og du dræbte et menneske, og Vi reddede dig fra sorgen, og Vi prøvede dig på forskellig vis. Derpå forblev du nogle år blandt Midians folk, og så nåede du til et mål (fastsat af Os), O Moses.”[5]

 

Med ro i sindet, gjorde Moses’ moder hvad Allah (swt) havde beordret hende, og tre dage senere blev barnet bragt tilbage til hende.

 

Det er blevet berettet, at Imam Mohamad al-Baqir (as) har berettet hændelsen således:

”En dag var Asia, Muzahims datter, nede ved flodbredden, da hun så en mærkelig kurv flyde hen ad floden gennem vandplanterne, så hun sendte sin husassistent for at hente den.”

 

Den hellige Koran siger:

”Så samlede Faraos familie ham op, så at han kunne blive en fjende og en sorg for dem. Sandelig, Farao og Haman og deres hærskarer var syndere. Og Faraos hustru sagde:

(Han vil blive) en øjentrøst for mig og dig. Dræb ham ikke. Måske kan han blive til gavn for os, eller vi kan tage ham som søn. Og de anede ikke.”[6]

 

Farao og Asia besluttede sig for at hente en plejemoder, som kunne amme barnet, men Allah (swt) havde forbudt dette!

 

Den hellige Koran siger:

”Og Vi havde allerede dekreteret, at han skulle afslå de kvinder, som ville amme ham.

 

Så sagde hun [Moses’ søster]: Skal jeg vise jer en familie, som vil opfostre ham for jer, og som vil være ham hengiven? Således bragte Vi ham til hans moder, så at hendes øje kunne glædes, og så at hun ikke skulle sørge, og for at hun kunne vide, at Allahs løfte er sandt. Med de fleste af dem ved det ikke. Og da han nåede sin modenhed og var fuldvoksen, skænkede Vi ham visdom og kundskab. Således belønner Vi dem, der handler godt.”[7]

 

[1] Koranen: 2 : 49

[2] Koranen: 28 : 5

[3] Qassasul Anbia af al-Tba’alabi: side 174

[4] Koranen: 28 : 7

[5] Koranen: 20 : 38-41

[6] Koranen: 28 : 8-9

[7] Koranen: 28 : 12-14