Renselse af selvet

"Ved solen og dens morgenskær
ved månen, når den følger den,
når den lader den skinne,
ved natten, når den dækker den til!
Ved himlen og det, der har bygget den,
Ved Jorden og det, der har bredt den ud!
Ved en sjæl og det, der har formet den"
(Koranen 91:1-7)

Efter at sværge dette antal gange siger Allāh ('aza wa jal):

"Dernæst indgivet den dens fordærv og dens gudsfrygt!
Den, som renser den, ham går det godt
men den, der lader den gå til, får ikke lykken med sig" (Koranen 91:8-10).

Versene handler om succes og hvordan mennesket opnår succes. Dette sker igennem renselse af selvet eller også kendt som tazkiyat al-nafs. Tazkiyat kommer fra ordet: زَكَّاهَا, som betyder at rense. Hvad angår vores selv, har vi fået en række opgaver herunder at tæmme det, kontrollere det, og rense det. I vores syndfulde handlinger spiller vores selv en stor rolle, og det bliver særdeles tydeligt i Ramadan, da Satans hvisken afskærmes fra os. At rense og kontrollere ens selv vil resultere i langt færre synder, og langt mere nærhed til Allāh ('aza wa jal). Grundet resultatet erklærer Allāh ('aza wa jal) renselse af selvet for vejen til succes for mennesket. Dernæst tildeler Han det vigtighed ved kontinuerligt at sværge før Han nævner sidste del af verset (91:8-10).

Hvad angår vores selv er det en del af vores jeg, en del af vores sjæl, som er sammenflettet med vores krop som væske i en gren. Det er drifterne, viljen og lysten. En misforstået holdning er, at vi skal dræbe vores selv, derimod skal vi kontrollere det og "opdrage" det til den grad, at vores selv ønsker det samme for os som Allāh ('aza wa jal) ønsker. Det er en hård kamp og en af de mest essentielle for mennesket, for som verset lærer så, så vil den der renser sit selv opnå succes. Her menes der renselse fra handlinger og intentioner som modstrider Allāhs ('aza wa jal) ønsker for os.

"Sjælen påbyder det onde; men min Herre forbarmede sig. Min Herre er tilgivende og barmhjertig." (12:53)

I koranverset lærer vi, at selvet ønsker at påføre os ondt eller ønsker at vi udfører ondt. Det betyder ikke, at vores selv er ondt i sig selv eller dets essens er ondt. Vores selv er i sin essens god, og har potentielle for godhed, men det tester os og prøver os, og er skabt som en prøvelse for os. Det er deri vi finder vores drifter og lyster, og førend selvet er komplet underkastet Allāh ('aza wa jal) vil det påbyde mennesket at følge usunde lyster. Vores drifter og lyster er i sig selv ikke dårlige, da sult fører til overlevelse, frygt fører til beskyttelse og seksueldrift fører til velvære og reproducering. I de nødvendige drifter, nødvendige som i nødvendige for vores overlevelse, har Allāh ('aza wa jal) placeret meget sødme så menneskets selv per natur lyster det. Men hvis selvet ikke er i balance eller ens drifter ikke er i balance, da vil selvets påbud heller ikke være det. Det er ikke statiske tilstande, tværtimod er det en livslang kamp.

Det første stadie i renselse af ens selv er erkendelse og forståelsen af ens selv (nafs al-lawwamah), og derved opnå kendskab til det gode og det dårlige. Derved vil selvet kunne skelne imellem det gode og det slette. Stadiet bliver refereret til i koranen som "jeg sværger ved den dadlende sjæl!" (75:2)

Det andet stadie er, hvor selvet opnår fred (nafs al-mutma'innah) "Du tillidsfulde sjæl" (Koranen 89:27). I denne tilstand er sjælen fundet fred igennem ihukommelse af Allāh ('aza wa jal) som, der blev nævnt i det tidligere afsnit om dhikr (ihukommelse). Men før man går fra den første tilstand til den anden er der en lang og sej kamp. En kamp, hvor selvet vil påbyde og fristes efter det slette, men ved vores vilje og indsigt, bør vi kontrollere det.

"Men hvis nogen har frygtet sin Herres værdighed og nægtet sig, hvad han havde lyst til, da vil Haven være herberget" (79:40-41).

Renselse af selvet opnået igennem flere stadier og er ikke en let opnået tilstand. Det er, som nævnt, kontrol af ens selv og opdragelse af ens selv, til den grad, at det ønsker for os, hvad Allāh ('aza wa jal) ønsker for os, ligeledes er det ihukommelse af Allāh ('aza wa jal) i alle tilstande. Ved opdragelse af selvet vil det ihukomme Allāh ('aza wa jal) af lyst, hvor det før påbød det onde af lyst. Profeten (salla Llahu alayhi wa aleehi wa sallam) og Ahl al-Bayt (alayhim as-salam) er vores eksempler og forbilleder på, hvordan vi bør rense vores selv, da deres selv var komplet rene. Profeten (salla Llahu alayhi wa aleehi wa sallam) blev sendt for at rense os. "Han er den, der lod en udsending opstå i hans eget folk, en af deres egne, til at læse Hans tegn op for dem, rense dem" (62:2). Han renser os igennem hans eksempel, for at vi må tage ved lære deraf, og han renser os igennem korrekt tro og evner til at opdrage vores selv.

Renselse af selvet kræver planlægning og dagligt arbejde sang revurdering af ens fremskridt. Det kræver årvågenhed, og er en hård rejse at påbegynde. Det sagt er det en nødvendig rejse, særligt for dem som ønsker at opnå og studere noble karaktertræk. For dem som ønsker at implementere Allāhs ('aza wa jal) attributter og derved opnå perfektion.

Da rejsen, ved første glans, virker uoverskuelig er der nogle råd vi kan følge. Først bør vi have kendskab til hvilke egenskaber, der er ønsket af os, og hvilke egenskaber vi besidder. Vi bør være målrettede og dagligt lave mål og planer for hvilke egenskaber, der skal arbejdes på. Dernæst have tålmodighed og have tillid til at trods rejsen er lang, så skal vi nok nå dertil ved Allāhs ('aza wa jal) velvilje, for Han elsker dem som renser sig selv, og Han løber mod dem, der tager et skridt mod Ham. Vid, at vaner og karaktertræk er svære at bryde, så trods vi ved, at noget et forkert, så kan vores selv stadig påbyde os det, derfor bør vi starte med enkle egenskaber. Være målrettede og årvågen vedrørende et emne, af gangen, i fyrre dage, og hvis målet derefter er opnået så fortsæt videre til andre egenskaber. Dem som går til ekstremer vil ikke opnå succes, så kun igennem vedholdenhed og målrettet arbejde med selvet kan vi rense det. Vi bør ikke fortvivle, trods vi til tider kan føle, at vi tager et skridt frem og to tilbage, for glemmer Allāh ('aza wa jal) ikke dem som husker Ham.