At tjene

Meningen med vores liv og skabelse er at opnå perfektion. Allāh ('aza wa jal) nævner i Koranen:

و ما خلقت الجن و الانس الا ليعبدون

Meningsmæssigt oversat med "Jeg har kun skabt jinn og mennesker, for at de skal tjene Mig." (51:56)

ما اريد منهم من رزق و ما اريد ان يطعمون

Meningsmæssigt over med "Jeg ønsker intet underhold fra deres side; Jeg ønsker ikke, at de skal bespise Mig." (51:57)

En af måderne, hvorpå vi opnår perfektion er igennem tilbedelse. Allāh ('aza wa jal) siger i Koranen, at Han har skabt os for tilbedelse men samtidig også, at det ikke er til Hans fordel. Vi tilbeder ikke Allāh ('aza wa jal) til Hans fordel, eller fordi Han har behov for det. Derimod tilbeder vi Allāh ('aza wa jal) fordi vi har behov for det, for igennem det at opnå vores mål.

Når vi tilbeder Allāh ('aza wa jal), tilbeder vi også Hans attributter som for os er bestræbelsesværdige i vores søgen på perfektion, da det kun er igennem dem, at vi kan opnå vores mål. Allāh ('aza wa jal) har skænket os retledning i vores søgen ved at åbenbare Hans egenskaber, som er manifestationen af de egenskaber vi skal besidde for at opnå perfektion. Allāh ('aza wa jal) har ikke skabt os af Hans egen interesse eller for at give os besvær - tværtimod for at vi må opnå guddommelig lyksalighed ved Hans side og igennem Hans egenskaber. Tilbedelse bliver derfor starten på vores rejse imod perfektion og imod Ham.

Tilbedelseshandlinger er af mange arter og kan udformes på mange forskellige måder. Det er alt fra reflektion, bøn, faste, eller tjene ens medskabninger. Der skelnes imellem at tilbede Allāh ('aza wa jal) og tjene Allāh ('aza wa jal). At tilbede Allāh ('aza wa jal) betyder ikke nødvendigvis, at man tjener Allāh ('aza wa jal), da tilbedelse har forskellige stadier. Idealistisk er en 'abid også en 'abd, men realistisk er der forskel mellem 'ibadah og 'ubudiyyah (tilbedelse og tjenerskab). Når man udfører tilbedelseshandlinger er de betinget af handlingerne, hvor tjenerskab er en tilstand.

At tjene kommer til udtryk igennem at dedikere ens liv til ens herre. Således vil alt betragtes som tilbedelse, også de handlinger vi udfører af nødvendighed såsom aflastning af vores naturlige behov. Hvor en tilbedende får belønninger for deres handlinger så opnår en tjener komplet beskyttelse fra sin herre. En retfærdig herre vil altid bekymre sig og efterse sin tjeners velbefindende og sikre sig, at tjeneren har det godt og endda føler sig nær sin herre. Lig er forholdet mellem os som tjenere og Allāh ('aza wa jal) som vores Herre.

Profeten (salla Llahu alayhi wa aleehi wa sallam) har fortalt om Ramadan, men også anvendeligt i denne sag:

أنفاسكم فيه تسبيح و نومكم فيه عباده

Meningsmæssigt oversat med "Din vejrtrækning er tasbih (glorificering af Allāh ('aza wa jal)) og din søvn er tilbedelse".

Dette er den sande beskrivelse af tilstanden for en tjener, og tjenerskab er en nødvendig og efterstræbelige del af akhlaq, for når man hengiver sig til Den Barmhjertige, vil barmhjertighed implementeres som en reflektion og et resultat tjenerskabet medfører. Lig andre af Allāhs ('aza wa jal) egenskaber vil de reflekteres over på tjeneren, og derigennem implementeres. Tjenerskab er en højere og mere forfinet form for tilbedelse, men først må vi bryde med de statiske forestillinger om tilbedelse og underkaste os en komplet hengivenhed.

En tjener vier hele sit liv og hele sin essens til sin Herre. Det betyder ikke, at en tjener konstant er i bøn, men at alle en tjeners handlinger er udført og udtænkt som en hengivenhed til sin Herre. Når en tjener f.eks. sover, spiser eller hviler sig, så gør han/hun det med intention om, at genvinde styrke til at udføre andre handlinger, og derved bliver selv hvile og mad tilbedelse.

Lad os bruge relaterbare eksempler fra vores hverdag; en mor der ammer sit barn med intention om at tjene Allāhs ('aza wa jal) skabning, er tilbedelse og en del af tjenerskabet. En mand, der kigger med hengivenhed på sin kone, er tilbedelse. Et barn, der griner med sine forældre, er tilbedelse. Et barnebarn, der besøger sine bedsteforældre, er tilbedelse. En ven, der lytter og viser empati for sin ven, er tilbedelse. En kone, der får sin mand til at smile, tilbeder. Den der stiller vand ud til dyrene, tilbeder. Den der holder døren for en anden, tilbeder. Den der er overbærende og giver plads, tilbeder. Den der hilser med "as-salamu alaykum wa rahmatullahi wa barakatuh" og den der svarer, tilbeder. Den der samler skrald op, tilbeder. Den der leger med sit barn, den der hygger sig med sin søster eller bror, tilbeder. Tilbedelse er ikke kun bøn, almisse og faste.

Tilbedelse er alle de almindelige handlinger vi udfører med intention om at tjene Allāh ('aza wa jal). Allāh ('aza wa jal) ønsker ikke at gøre livet besværligt for os, og Han ønsker ikke at pålægge os besvær. Han ønsker ikke, at det synes umuligt for os at opnå Hans nærhed og perfektion. Derfor har Han skabt naturlige drifter og glæder ved tilbedelseshandlinger. En mor ser efter sit barns behov uden spørgsmålsstillen, men det kan lige så vel være en tilbedelseshandling. Det er så op til os at anvende den korrekte intention og indstilling. Det er op til os at anvende de tidspunkter og situationer vi har til at tjene Allāh ('aza wa jal).

En tjener ihukommer sin Herre konstant, og med ihukommelse menes der ikke fysiske eller spirituelle handlinger såsom gentagelsen af Allāhs ('aza wa jal) navne eller storhed. Med ihukommelse menes der, at en tjener tænker Allāh ('aza wa jal) ind i alt, ind i alle sine handlinger og alle sine tanker. Med håbet om succes, så vil det næste afsnit handle om udførelsen af ihukommelse (dhikr).