Abu Talib

Var Abu Talib troende

Shiamuslimernes lærde er nået til enighed om Abu Talibs (ra) islam, og denne mening har de fået fra deres Imamer (as).

Hvad angår beretningerne fra Ahlulbayt (as), der beviser hans tro, er de talrige. Disse er blevet samlet i mange bøger, såsom ”Munia Alragheb fi Iman Abi Talib” af sheikh Altabasi, og der er desuden shia og sunni forskningsbøger, der påviser hans tro – og disse er omkring 30 stykker – og blandt disse er ”Abu Talib Mu’men Quraish” af Abdullah Alkhunaizi.

Blandt sunnilærde, der har eftervist hans tro, er Albarzanji i sin bog ”Asna Almatalib”, og Alajhwari, og Aliskafi, og Abi Alqasim Albalkhi, og Ibn Wahshi i sin bog ”Sharh Shihab Alakhbar”, og Altelmsani i sin bog ”Hashiat Alshefaa”, og Alsha’rani, og Sibt Ibn Aljawzi, og Alsabki, og Abi Tahir, og Alsiyuti og andre.

Nogle af disse lærde, mente oven i købet at den, der afskyer Abu Talib, er en vantro, såsom Ibn Wahshi, Alajhwari og Altelmsani. [1].

Nogle beviser på Abu Talibs islam:

1. Beretningerne fra Allahs Sendebud (sa) og Ahlulbayt (as), og de er mere vidende om sådan et emne.

2. Hans støtte til Profeten (sa) og han udholdenhed af alle de genvordigheder, han gennemgik, og hans ofring af sin status blandt sit folk, og selv sine børn, er et mægtigt bevis på hans islam.

3. Sibt Ibn Aljawzi brugte som bevis, at hvis han virkeligt ikke var muslim, så havde Mu’awia og hans parti og Zubayrieen og deres tilhængere brugt dette imod Imam Ali (as), som de brugte alt andet imod ham. [Abu Talib Mu’men Quraish: side 272 på vegne af Tarthkirat Alkhawas]

4. Hans proklamationer og taler er talrige i historiebøgerne, og blandt dem er hans digte, der alle tyder på hans islam og hans oprigtige tro.

Ibn Abi Alhadid Almu’tazeli siger om disse:

”Alle disse digte, er nået til tawatur (absolut sande) stadiet, i det hele taget.” [Sharh Alnahj: bind 14 side 78]

5. Abu Talib erklærede i sit tastemente, at han havde udøvet taqqiyah, hvad angår Profetens (sa) sag, og at det, som Profeten (sa) kom med, var noget, som hjertet havde accepteret, men tungen havde benægtet i frygt for fortræd. Se følgende sunnikilder: [2]

6. Profeten (sa) bad Allah (swt) om at være barmhjertig ved ham, og han bad Ham om at tilgive ham adskillige gange. [Tathkirat Alkhawas: side 8]

Og det er klart, at det ikke tilladt at gøre dette for andre end muslimerne.

7. Og efter alt dette:

Man kan bedømme om en person er muslim eller ej ved at kigge på fire ting:

A. Ved at kigge på handlinger og holdninger, og hvad angår Abu Talibs handlinger og holdninger, så er de nået til en stadie af klarhed, så der ingen tvivl er om hans oprigtighed og hans intense forsvar af denne religion.

B. Ved at kigge på bekendelse med tungen, og i Abu Talibs digte er  et overflod af beviser på, at han bevidnede, at der ingen anden gud er, end Allah, og at Mohamad var Allahs Sendebud.

C. Ved at se, hvad de, der var omkring ham sagde, såsom hans familie. Og vi nævnte tidligere, at de var enige om hans islam.

Selv de, der påstår, at han var vantro, kan ikke svare på overfloden af hans praktiske handlinger, der alle tyder på hans islam, og påstår uden et bevis, at ”han ikke lod sig lede (af) Profeten”! [3]

Og for at give Abu Talib (ra), hvad han fortjener, så vil vi nævne et fåtal af en overflod af beretninger, som beviser hans islam, og tilbageviser, at han nogensinde tilbad flere guder:

1. Alabbas, Profetens onkel, spurgte Profeten (sa):

”O Allahs Sendebud, hvad ønsker du for Abu Talib? Han sagde: Alt godt som jeg ønsker fra Allah.” Sunnikilder: [4]

2. En beretning med to kæder af Abu Bakr og af Alabbas, at Abu Talib døde ikke, førend, at han bevidnede, at der ikke er en anden gud end Allah, og at Mohamad var Allahs Sendebud. Sunnikilder: [5]

3. Og blandt Imam Alis (as) breve, er der et brev som han havde sendt til Mu’awia, hvori der blandt andet stod:

”Ummaya er ikke som Hashim, og Harb er ikke som Abdul Mutalib, og Abu Sufyan er ej heller som Abu Talib, og den udvandrende er ej som den, der blev muslim for at slippe (Abu Sufyan)…” Sunnikilder: [6]

Hvis Abu Talib var vantro, imens at Abu Sufyan var muslim, hvordan sammenligner Imamen de to og bevidner, at Abu Talib var bedre end ham? Og hvorfor nævnte Mu’awia ikke sagen i hans svar til Imamen?

4. Og det er berettet af Allahs Sendebud (sa), at han sagde:

”Når Dommedagen (kommer), vil jeg gå i forbøn for min fader og min moder og min onkel Abu Talib” Sunnikilder: [7]

5. Også berettet af Allahs Sendebud (sa):

”Allah (awj) sagde gennem Gabriel: Jeg har forbudt ilden for den lænd, hvorfra du nedkom, og den mave, der har båret dig, og den skød, der har forsøget dig. Hvad angår lænden, så er det Abdullah, og hvad angår maven, så er det Aminah, og hvad angår lænden, så er det Abu Talib og Fatima bin Asad.” Sunnikilder: [8]

1. Se: Alghadir: bind 7 side 382 for de detaljerede kildehenvisninger

2. • Alrawth Ala’nef: bind 2 side 171
    • Thamarat Alawraq: side 94
    • Tarikh Alkhamis: bind 1 side 300
    • Alsira Alhalabia: bind 1 side 352
Og shiakilder:
    • Bihar Alanwar: bind 35 side 107
    • Kitab Alghadir: bind 7 side 366

3. Se: Sirat Dahlan: bind 1 side 44 og side 47, og se: Alisaba: bind 4 side: 116 og side 119]

4. • Tabaqat Ibn Sa’d: bind 1 side 79
    • Alathikia’: side 128

5. • Albidaya wal Nehaya: bind 3 side 123
    • Sirat ibn Hisham: bind 2 side 87
    • Alisaba: bind 4 side 116
    • U’yoon Alathar: bind 1 side 131
    • Almawaheb Alladunyia: bind 1 side 71
    • Alsira Alhalabia: bind 1 side 372
    • Alsira Alnabawia af Dahlan (med dens hamish): bind 1 side 89
    • Asna Almatalib: side 20
    • Dala’el Alnubuwa af Albayhaqi
    • Tarikh Abi Alfidaa: bind 1 side 120
    • Kashful Ghuma af Alsha’rani: bind 2 side 144

6. • Waq’at Sefin af Nasr ibn Muzahim: side 471
    • Alfutuh af Ibn A’tham: bind 3 side 260
    • Alimama Wal Siyasa: bind 1 side 118
    • Rabi’ Alabrar af Alzamakhshari: bab 66
    • Manaqeb Alkhawarezmi Alhanafi: side 180

7. • Thakha’er Al’uqba: side 7
    • Alduruj Almanifa af Alsiyuti: side 8
    • Masalik Alhuanfa: side 14
    • Tarikh Alya’qubi: bind 2 side 35
    • Tarikh Alkhamis: bind 1 side 232

8. • Alt’thim wal Mena af Alsiyuti: side 27
    • Rawdhat Alwa’ethin: side 139