Profeten Josef (as)

Profeten Josef (as) er søn af Profeten Jakob (as). I bibelen er han benævnt som Josef, Jakobs søn. Den hellige Koran har omtalt hans historie i et smukt kapitel, ved titlen: ”Kapitlet om Josef”. Profeten Josef (as) havde 11 brødre. Han var én af de yngste, og havde en udmærket personlighed og gode maner. Hans far elskede ham inderligt.

Profeten Josef (as) drømte engang, at elleve stjerner, solen og månen knælede for ham. Han fortalte sin fader om drømmen. Profeten Jakob (as) indså at denne drøm angav sin søns skæbne og storhed, og advarede ham mod at fortælle sine brødre om drømmen.

Hans brødre var jaloux over den nåde han nød i hans faders øjne, og bestemte sig for på en eller anden måde at komme af med ham. Hver gang de gik ud for at lade deres geder græsse, spurgte de faderen om Josef (as) måtte tage med dem. Profeten Jakob (as) afviste dem altid ved at sige, at drengen var for ung til det. Da Profeten Josef (as) fyldte de 16 år, insisterede brødrene nu på, at han var gammel nok til at ledsage dem. Med ulyst lod deres fader dem tage ham med dem.

Lige så snart at de var tilstrækkelig langt væk fra deres bopæl, begyndte de at lægge planer om hvordan de gør det af med Profeten Josef (as). Da de kom over til en tør brønd, tog de Profeten Josefs (as) skjorte af ham, og kastede ham ned i brønden. De ignorerede deres broders råb og efterforlod ham hjerteløst. På vej tilbage slagtede de en ged, og plettede Josefs skjorte med dens blod. Grædende vendte de hjem igen og fortalte deres fader, at de efterlod Josef ved deres ting og løb om kap. Imens kom der en ulv og åd ham. Han troede ikke på deres historie, og kunne intet andet gøre end at forblive tålmodig og vente på, at Allah skulle genforene ham med hans elskede søn.

I mellemtiden kom en købmandskaravane passerende forbi brønden, og den stoppede for at hente noget vand op. De blev overraskede over at se Profeten Josef (as) komme op, mens han holdt fast på spanden. De gemte ham mellem deres handelsvarer, og solgte ham til nogle slavehandler for nogle få stykker sølvstykker.

Profeten Josef (as) I Ægypten

På denne måde kom Profeten Josef (as) til Ægypten. På slavemarkedet blev alle købere tiltrukket af ham, fordi han var en meget køn ung mand. Nyheden om den bemærkelsesværdige unge mand gennemstrejfede hele byen. Aziz, herskeren af Ægypten, og kongens chefofficer, hvis navn var Fotifaar, gav en høj pris som ingen kunne slå. Han bragte Profeten Josefs (as) med hjem, og fortalte sin hustru, Zuleikha, at de ville adoptere ham som deres søn, da Fotaifaar ikke kunne få børn.

Zuleikha var så tiltrukket af Profeten Josefs (as) skønhed, at hun forsøgte på at få et ulovligt forhold til ham. En Profet af Allah ville aldrig være en del af sådan en ond handling, hvorfor Profeten Josef (as) skubbede Zuleikha væk, da hun nærmede sig ham. Som han løb mod døren, rev hun i hans skjorte bagfra. Ved døren mødte de Aziz. Da hun så sin mand, gav hun Josef (as) skylden for at have prøvet på at røre hende. Før at han rasende kunne nå at skælde Josef (as) ud, talte et barn fra vuggen, og den Hellige Koran siger:

”Og et vidne fra hendes husholdning bevidnede: Hvis hans skjorte er sønderrevet forpå, så taler hun sandt, og han er af løgnerne. Men hvis hans skjorte er sønderrevet i ryggen, så lyver hun, og han er en af de sanddru.”[1]

Skjorten var selvfølgelig i ryggen, og Aziz blev ekstremt vred på sin hustru, idet hun havde forsøgt på at begå sådan en usømmelig handling. Byens kvinder hørte om Zuleikhas adfærd, og begyndte på at bagtale og gøre nar ad hende. For at forklare dem hendes tiltrækning, lod hun dem selv se Profeten Josef (as).

Hun inviterede fjorten af dem til paladset over et måltid. Så snart alle havde en kniv til at skære noget frugt med, kaldte hun Profeten Josef (as) ind til det rum for nogle påskud. Så blændede af hans skønhed og ydre blev de, at de skar deres fingre over af vanvid og udbrød:

”Dette er ikke et menneskevæsen. – Denne er ene og alene en ædel engel!”[2]

Zuleikha var rasende på Profeten Josef (as), idet han var skyld i at hun blev latterliggjort. I hendes vrede og frustration, lod hun ham blive fængslet på en falsk påstand om overfald.

Profeten Josef (as) i fængslet

Forfalden til vedvarende pres fra sin hustru Zuleikha, besluttede Aziz af Ægypten sig for at fængsle Profeten Josef (as) til trods for hans uskyld. Grunden til det var, at folk ville glemme hans hustrus handling, imens Profeten Josef (as) var i fængslet, og hendes ophøjethed vil blive givet hende tilbage. På samme dag, hvori Profeten Josef (as) blev sat i fængsel, blev to andre mænd også fængslet. En af dem plejede at servere vin for kongen, mens den anden var den royale kok. Begge mænd var anklagede for at have prøvet på at forgifte kongen. På den følgende dag sagde manden, der plejede at servere vin til Profeten (as):

”Jeg har visselig set mig selv (i en drøm) presse vin (af druer).”[3]

Kokken sagde:

”Jeg har visselig set mig selv (i en drøm) bære brød, hvoraf fuglene spiste, på mit hoved.”[4]

Begge mænd så, at Profeten Josef (as) var en nobel og gudfrygtig person, så de spurgte ham om han kunne fortolke deres drømme. Profeten Josef (as) benyttede lejligheden til at prædike Allahs religion til fangerne. Han lovede at fortælle dem drømmenes betydninger, og fortalte dem at det var en speciel styrke han havde fået af Allah. Før han gjorde det, forklarede han dem hvor sanseløst det var at tro på adskillige guder, og fortalte dem om Allahs enhed, og om genoplivelsesdagen. Til sidst sagde han:

”O mine fængselsfæller, hvad den ene af jer angår, så skal han give sin herre vin at drikke. Og hvad den anden angår, skal han korsfæstes, og fuglene skal æde af hans hoved. Sagen, som I har spurgt mig til råds om, er afgjort.”[5]

Profeten Josef (as) tænkte på at frigøre ham selv fra fængslet ved hjælp af manden, der skulle servere vin igen, og bad ham om at påminde kongen om hans uskyld når han ser ham.

Begge mænds drømme kom i opfyldelse, lige efter at han havde forudsagt dem. En af fangerne blev frigjort, mens den anden blev korsfæstet. Desværre glemte manden, der serverede vin, alt det som Profeten Josef (as) havde bedt ham om at overbringe kongen.

Profeten Josefs (as) løsladelse fra fængslet

Den hellige Koran siger:

”Og kongen sagde: Jeg har visselig (i en drøm) set syv fede køer, som magre opåd syv grønne aks og andre (syv) visne. O I stormænd, giv en kendelse angående min drøm, hvis I da forstår at tyde drømme. De svarede: (Det er kun) forvirrede drømme, og vi kender ikke drømmes fortolkning.”[6]

Kongen var meget bekymret over hans drøms betydning, og selv om hans vise mænd tænkte over den alvorligt, kunne de ikke forstå den. Kongens drøm blev en udvej for frigivelsen af Profeten Josef (as) fra fængslet. Så snart at manden, der serverede vin for kongen, hørte om drømmen, kom han i tanke om den gang han sad i fængslet, og han huskede hans fængselskammerats specielle styrke. Han huskede også at Profeten Josef (as) havde bedt ham om at fortælle kongen om hans uskyld. Han gik over til kongen og fik en tilladelse til at se Profeten Josef (as).

Profeten Josef (as) tydede kongens drøm ved hjælp af den styrke som Allah havde velsignet ham med. Han sagde:

”I vil så syv år i træk, og hvad I høster, skal I efterlade i aksene, undtagen en lille smule, som I spiser. Så vil der da komme derefter syv strenge (hungers)år, som vil fortære, hvad I har lagt op for dem, undtagen en smule, som I kan bevare. Så vil der efter dette komme et år, hvor folk vil blive hjulpet (ved ny frugtbarhed), og hvor de vil give gaver (for at fejre deres frelse).”[7]

Kongen blev henrykt over at høre denne fornuftig og mærkbare fortolkning af hans drøm fra manden, som serverede vin for ham. Han beordrede at Profeten Josef (as) skulle blive bragt foran ham, så han kunne udnytte hans visdom til at løse landets problemer med.

Skønt at han havde været ned i den underjordiske fangehul i så lang tid, nægtede han at forlade fængslet, før hans uskyld blev erklæret. Han sagde til tjenerne:

”Jeg vil ikke komme ud af fængslet, indtil kongen forhører sig om min sag. Bed kongen om at spørge de noble mænds hustruer om den tid de skar deres fingre, da de så mig.”

Tjenerne overførte hans besked til kongen, som sendte bud efter kvinderne for en forklaring. De indrømmede alle det sande, og Zuleikha, Aziz’s hustru, bevidnede at Profeten Josef (as) var uskyldig i enhver anklage. Derfor blev Profeten Josef (as) frigjort fra fængslet med hans ophøjethed og ære gengivet.

Profeten Josef (as) i det kongelige slot

Den hellige Koran siger:

”Og kongen sagde: Bring ham hid. Jeg vil udvælge ham for mig selv. Efter at han havde talt med ham, sagde han. Sandelig, du er fra i dag hos os (en mand, hvis stilling er) stærk (og) betroet.”[8]

Da kongen mødte Josef (as), syntes han, at han var en vis og tolerant mand. I svar til Profeten Josefs (as) efterspørgsel, hvad angå verset ovenover, gjorde kongen ham til ansvarlig for landets statskamre, og beordrede hans ministre og embedsmænd til at betragte Profeten Josefs befalinger som hans egne.

Sådan blev Profeten Josef til Ægyptens nye Aziz, og begyndte hans nye pligter øjeblikkeligt. Han var målbevidst om, at når hungersnøden kommer, så skulle ingen lide nød.

Floden Nilen oversvømmede dens brede regelmæssigt for at sørge for frugtbar jord til det groende korn, og Profeten Josef (as) var vidende om at hungersnøden ville formindskes ved hjælp af Nilens vand. Han besluttede sig for at lave en kort tur til Ægypten, for at vurdere de bedste steder hvori intensivt landbrug kunne gennemføres. Han fordelte ekstra penge til landmændene i Nilens mest frugtbare områder, så de kunne være i stand til at dyrke den maximale mængde korn. Han beordrede også til bygningen af umådelig store varehuse og kornmagasiner, der skulle være i stand til at rumme flere hundrede tons korn, af det der er til overskud.

I løbet af de første syv år, gav han korn til de mennesker alt efter deres nødvendige forbrug, og han bevarede resten i de nybyggede kornkamre. I løbet af de syv år, blev kamrene også fyldt. Nilens vand sank kolossalt, og landet blev ramt af en voldsom tørke. Passende til hans forudseenhed og planlægninger, blev landet ikke udsat for mangel på mad.

Hungersnøden spredte sig også til Palæstina og Kanaans land, hvori Profeten Jakob (as) boede med sine sønner. En dag kaldte han på dem og sagde:

”O mine sønner! Vi er i stor nød grundet manglen på mad. I skal tage over til Ægyptens Aziz, hvis rygte for at være en venlig og retfærdig mand er spredt ud over hele landet. Efterlad Benjamin hos mig til selskab, så jeg ikke bliver ensom!”

Som befalet af deres fader, gav Josefs (as) brødre sig til at vandre til Ægypten, for at købe korn og bringe det med sig tilbage til Kanaan.

Profeten Josefs (as) brødre i Ægypten

Da hans brødre ankom til Ægypten, blev Profeten Josef (as) meget behaget over at se dem. De kunne slet ikke genkende ham, aldrig havde de forventet, at han skulle være i live. Profeten Josef (as) var meget skuffet over ikke at møde sin fuldblodsbror, Benjamin. Han bad dem fortælle lidt om sig selv. De præsenterede sig selv, og fortalte ham om deres fader og moder. Profeten Josef (as) blev lettet over at høre, at Profeten Jakob (sa) stadig var i live, og oprigtigt bød han sine brødre velkommen. Han forsynede dem med det hvede de havde brug for, og i smug lagde han deres penge tilbage i deres sække. Profeten Josef (as) bad dem også at tage deres anden bror med næste gang de kom, til bevis for at de talte sandt om deres familie.

Dette følgende vers, fra den Hellige Koran, fortæller om denne episode:

”Og Josefs brødre kom og trådte ind til ham. Da genkendte han dem, medens de var uvidende om ham. Og da han havde forsynet dem med deres forsyning (af korn), sagde han: Bring mig jeres broder på fædrene side. Har I ikke set, at jeg har givet jer fuldt mål, og at jeg er den bedste af (alle) værter.”[9]

Da de vendte tilbage til deres hjem, fortalte brødrene deres fader om deres oplevelser, lovprisende Profeten Josefs (as) gavmildhed og gæstfrihed. Da de åbnede deres sække, glædede de sig over at se, at deres penge var blevet returneret. Snart efter var de igen løbet tør for korn, og var ivrige efter at vende tilbage til Ægypten for at hente noget mere. Men de kunne ikke tage tilbage uden deres broder Benjamin, så de prøvede på at overbevise deres fader om at lade ham gå med dem. Profeten Jakob (as) nægtede at lade dem tage Benjamin med, og sagde, at de vil gøre det samme ting mod ham, som de gjorde ved Profeten Josef (as). Efter at de fremsagde nogle løfter, overbeviste brødrene til sidst faderen om at de oprigtigt ville holde øje med Benjamin, så han lod ham ledsage dem til Ægypten.

Da de nåede Ægypten, fortsatte brødrene til Profeten Josefs (as) slot, og præsenterede deres broder Benjamin for ham. Profeten Josef (as) blev ekstremt glad over at se sin yngre broder og inviterede dem alle til middag med ham. Senere gav han dem husly i hans eget hus, og bad Benjamin sove i hans rum.

I løbet af natten, afslørede Profeten Josef hans identitet til Benjamin. Han forklarede ham hvordan han blev hævet fra at være en ydmyg slave, til denne magtfulde stilling ved Allahs nåde. Dog bad han ham ikke at fortælle deres brødre noget om deres samtale.

Profeten Josefs (as) plan om at tilbageholde Benjamin

Efter at de havde modtaget hvede efter deres behov, forberedte Profeten Josefs (as) brødre til deres hjemrejse. I mellemtiden, efter Allahs befalinger, planlagde Profeten Josef (as) at tilbageholde hans fuldblodsbror Benjamin. Han beordrede hans mænd til at lægge et guldbæger, som tilhørte kongen, i hans bagage. Den hellige Koran beskriver denne hændelse i det følgende vers:

”Da han nu havde forsynet dem med deres forsyning (af korn), anbragte han sit drikkebæger i sin broders sadeltaske. Da råbte en herold: O (I folk i) karavanen, I er visselig tyve.”[10]

Profeten Josefs (as) brødre var nået langt frem, da de blev stoppet og anklaget for at stjæle. De benægtede det, og sagde at enhver som blev fundet for tyveri, måtte blive holdt som Josefs (as) slave. Karavanen blev gennemsøgt, og guldbægeret blev fundet i Benjamins sæk.

Da brødrene blev bragt foran Profeten Josef (as), sagde han:

”Ifølge jeres egne ord, så vil vi lade benjamin blive hos os.”

De svarede:

”O Aziz, hans fader er visselig en olding. Tag derfor en af os i hans sted, thi vi ser, at du er (en) af dem, der handler godt.”[11]

Alligevel sagde Profeten Josef (as), at han ikke kunne tilbageholde én, som ikke var skyldig. Brødrene havde intet andet valg end at vende tilbage til Kanaan. Den ældste broder, Yahuda, nægtede at rejse tilbage uden benjamin.

Han forblev tilbage i Ægypten, - hellere det, end at stille sig ansigt til ansigt med hans fader.

Sammenkomsten af Profeten Jakobs (as) familie

Da brødrene rejste tilbage til Kanaan og fortalte Profeten Jakob (as) om det, der havde hændt, blev han sorgbetynget.

Han havde allerede mistet sit syn af al den gråd over sin højtelsket søn, Profeten Josef (as), og hans næste tab var næsten for meget for ham til at kunne bære. Nu ihukom han tabet af begge sine sønner, og græd.

Han bad sine sønner omgående til at vende tilbage til Ægypten, for både at se efter Profeten Josef (as) og Benjamin. Efter deres faders vejledninger, kom brødrene til Ægyptens Aziz for tredje gang, og bad ham indtrængende om Benjamins løsladelse, ligeså vel som de bad for noget korn.

Profeten Josef (as) påmindede dem om hvor dårligt de havde behandlet deres broder Josef, og forårsagede adskillelsen mellem ham og hans fader. Brødrene blev forbløffede over at høre deres hemmelighed fra Aziz, som nu talte på Kanaans sprog.

”Er du da visselig Josef? Han sagde: Jeg er Josef, og dette er min broder. Allah har visselig været os nådig. Sandelig, for dem, som er retfærdig og udholdende, og for dem, som handler godt, lader Allah visselig ikke belønningen gå til spilde.”[12]

Efter at have hørt dette, hængte de med deres hoveder af skam, og anråbte ham om tilgivelse. Han sagde:

”(Der skal) ingen anklage (være) mod jer i dag. Måtte Allah tilgive jer. Og Han er den Barmhjertigste af (alle) dem, der viser barmhjertighed. Gå med denne min skjorte og læg den over min faders ansigt, så vil han genvinde sit syn. Og kom til mig med hele jeres familie.” [13]

Den hellige Koran fortsætter:

”Og efter at karavanen var brudt op, sagde deres fader: Hvis der ikke var, at I ville mene, jeg har uret, (ville jeg sige), at jeg sporer lugten af Josef.”[14]

Efter at have fået sit syn tilbage, og de gode nyheder om hans søn, besluttede Profeten Jakob sig straks for at rejse til Ægypten. Profeten Josef (as) frydede sig ved at møde dem, og han omfavnede sin moder og fader. Som et tegn på deres taknemmelig til Allah over denne sammenkomst, bøjede de sig dybt ned på jorden.

På denne måde gik Profeten Josefs (as) drøm i opfyldelse, da han så de elleve stjerner, solen og månen liggende foran ham. Efter mange prøver, hævede Allah hans stilling fra en slave til den højeste rang i landet.

I hans søns anmodning, slog Profeten Jakob (as) sig ned i Ægypten med sin familie, og deres stamme blev kendt som Bani Israil, israelitterne.

Profeten Jakob (as) levede i Ægypten i 17 år, og døde i 147-års-alderen. Profeten Josef (as) døde nogle år efter i 110-års-alderen, og hans kongerige kom i herskernes hænder, hvis titel var Faraoer.