Kort om Nubuwwah (Profetskab)

Ordet “Nubuwwah” er det arabiske term for profetskab, og temet “Nabi” betyder sendebud. I den Islamiske kontekst bruges ordet “Nabi” om den person som giver menneskeheden vigtige himmelske informationer og nyheder fra åbenbaringer modtaget af Gud.

Ud fra dette kan det forstås at sendebud og profetskab har en forbindelse til hinanden. Dvs. den som er udvalgt som sendebud bære også på Profetskab og et bud til menneskeheden. Dette betyder ikke at de to ord er af samme mening. Derfor bruger koranen to forskellige termer for at beskrive det som vi på dansk kalder en Profet.

1.Rasul
2.Nabi

Forskellen som majoriteten af de tidligere lærde indenfor islamisk teologi har accepteret er, at en “Rasul” er den Profet som modtager åbenbaringer og har til opgave at kalde mennesker til Guds budskab og sprede Guds ord på jorden.

Hvorimod en “Nabi” modtager åbenbaringer, men har nødvendigvis ikke haft til opgave at skulle danne en styreform samt sprede Guds ord til hele sin nation.

Man kan udfra det overnævnte så konkludere at enhver “Rasul” er også en “Nabi”, men ikke enhver “Nabi” er en “Rasul”.

Koranen forklare, i flere forskellige vers, de mange årsager til at Gud har nedsendt profeter til menneskeheden.

En del af disse vers vedrører profetskab generelt, andre vers snakker om specifikke profeter og årsagen til de er blevet nedsendt men, dette betyder ikke at årsagerne udelukkende er specifikke i forhold til den nævnte profet, da årsagerne omhandler profetskab og ikke den pågældende profets egenskaber, hvilket ikke begrænser årsagerne i forhold til tid og hvilken nation det er blevet nævnt i forbindelse med.

I blandt de vigtigste årsager Koranen, i forbindelse med nedsendelse af Profeter, nævner er:

-Invitation til Guds enhed og tilbedelse af Gud alene, og bekæmpelse af polyteisme og idoltilbedelse.

“Og sandelig har vi nedsendt til enhver nation en Profet for at de skal tilbede Gud og tage afstand fra undertrykkerene” (16:36)

-Vurdering og bedømmelse samt konfliktløsning af problemer.

“Menneskeheden levede som en nation, dernæst nedsendte Gud profeter….  og han nedsendte med dem bogen og sandheden for at de kunne bedømme imellem mennesker i det, som de er uenige om” (2:213)

-At implementere retfærdighed i samfundet og på kloden.

“Sandelig har vi nedsendt vores Profeter med åbenlyse beviser og vi har nedsendt med dem bogen og vægten (værktøjet til at skelne på sandhed og falskhed) så menneskeheden kan opføre retfærdighed”  (57:25)

-Belæring og opdragelse.

“Da Han (Gud) nedsendte iblandt dem en Profet fra dem selv som oplæste Hans (Gud) tegn for dem og opdragede dem, dernæst lærte dem om bogen og visdommen på trods af at de før var i en åbenlys vildledelse” (3:164)

-At fuldeende Guds bevis overfor menneskeheden.

“Og hvis vi havde tilintetgjort dem med en afstraffelse fra før af ville de sige, oh vore herre, hvorfor nedsendte du ikke til os en profet, for så ville vi have fulgt dine tegn før vi ville møde skændsel og skam” (20:134).

Profeter blev oprejst i hver deres nation, og at de alle i hovedtrækkene bragte samme religion -ISLAM - som profeten Muhammad (Guds fred være med ham) prædikede. I dette forhold står alle Guds sendebud på linie med hverandre. Hvis et menneske fornægter bare en af dem, er det, som om det fornægter dem alle, og hvis et menneske tror på en enkelt af dem, så må han også tro på dem alle.

Årsagen er simpelthen den, at hvis ti mennesker fremsætter en og samme udtalelse, og du indrømmer at en af dem er sand, så er det naturligvis et faktum at de andre ni også er sande, det samme ville naturligvis være tilfældet i modsat fald. Hvis den ene udtalelse var usand, ville de andre ni også være det. Det er af denne årsag, at det i Islam er absolut nødvendigt at have tro på alle de sendte profeter. En person der fornægter en bestemt profet er en kafir, selv om vedkommende måske tror på alle de andre profeter.

Traditionen fortæller os, at der til verdens utallige folkeslag på forskellige tidspunkter er blevet sendt i alt 124.000 profeter. Hvis du tager livet på jorden med i betragtningerne, helt fra begyndelsen, med alle de nationer og folkeslag forskellige steder på kloden, så synes dette tal ikke at være for stort. Vi er nødt til at tro på de ved navn nævnte profeter i quranen. Hvad angår resten, så er vi blevet instrueret om, at alle de sendte profeter fra Gud til menneskenes vejledning, var sandfærdige mennesker, og dette er tilstrækkeligt for os at vide.

På denne måde tror vi på alle profeterne i Indien, Kina, Egypten, Persien, Afrika, Europa og alle andre lande i verden, men vi kan ikke præcisere os med hensyn til en enkelt profet, hvis han ikke er blevet navngivet i qur'an. Vi kan ikke med sikkerhed vide om han var profet eller ej, fordi vi ikke er blevet fortalt noget konkret om ham.

Vi har heller ingen tilladelse til at tale nedsættende om nogle hellige mænd fra andre religioner, da det kan være en reel mulighed, at de var profeter, og hvis deres lære ikke ser ud til at være i overensstemmelse med de øvrige (i-qur'an) nævnte profeters, så er det måske deres følgere, der har påført ændringer i deres eftertid. Måske på samme måde som det er sket med følgerne efter Moses og Jesus (Guds fred være med dem).

Det er derfor at vi, hvis vi tilkendegiver nogen mening om dem eller deres lære, kun mener visse ting omkring deres ritualer og opfattelser indenfor den religion der bærer navn efter en given profet. Når det gælder selve den profet der er tale om, så er vi naturligvis helt tavse, fordi vi ikke vil risikere at komme i den situation, at vi skulle blive skyldige i at tale nedsættende om en af Guds profeter.

Alle Guds profeter er blevet udnævnt af Ham til at belære om den direkte vej «Islam». I denne betydning er der ingen forskel på Muhammad og de andre profeter (Guds fred og velsignelser være med dem alle), og vi er blevet beordre at tro på dem, på samme måde. Alligevel, til trods for denne ensartethed, er der disse tre følgende forskelligheder mellem dem:  
 

Profeterne i fortiden kom til et bestemt folk for en bestemt tidsperiode, mens profeten Muhammad (fred være med ham) er blevet sendt til hele menneskeheden for al fremtid.

Læren fra de tidligere profeter er enten fuldstændig forsvundet, eller de få ting der stadig er tilbage, er blevet blandet sammen med fejlcitater og fiktive udtalelser. Af denne årsag er det ikke muligt at følge deres lære i dag, selv om man gerne ville det. I kontrast til dette står profeten Muhammads lære, hans livshistorie, hans moral, hans livspraksis, vaner og gode egenskaber i øvrigt; kort sagt, alle hans livs og livsarbejdes detaljer er bevaret. Muhammad (fred være med ham) er derfor den eneste fra hele profetrækken, der er en levende personlighed i hvis fodspor vi kan gå, med tiltro og vished.

Den retledning der var ledetråden fra fortidens profeter var ikke fuldkommen, forstået på den måde at efter enhver af de tidligere profeter blev der sendt en efterfølgende profet til at fortsætte den tidligere arbejde, gennem tilføjelser moderationer eller nye forordninger, og derigennem blev en udvikling og en reformation videreført. Det er derfor at de tidligere profeters lære efter et tidsrum forsvandt og blev glemt.

Der var jo ingen grund til at bevare den og lappe på det hele, når fornyet retledning og reform allerede var sendt i form af en ny profet. Til sidste blev menneskeheden givet den mest perfekte retledning, og alle de tidligere profeters lære blev derved opløst, eller erstattet gennem fuldkommengørelsen i døden. Profeten Muhammad har vist os, at vi må have tillid til og tro på, at vi efter døden vil blive oprejst efter døden, og at vi vil komme til at opleve dommedagen. Det essentielle i denne læresætning er som han har lært os:

At denne verdens liv, og alt hvad der findes i den vil komme til en afslutning på en bestemt og fastsat dag, Alting vil blive opløst. Den dag kaldes Qiama, den sidste dag.
At alle mennesker der har levet i verden siden den tidligste start, vil blive bragt til live igen, og blive fremstillet foran Gud, der vil give sin dom over mennesket den dag. Dette kaldes hasr, opståen.

At den fuldstændige optegnelse for alle mænd og kvinders handlinger, gode eller dårlige, vil blive præsenteret foran Gud til Hans bedømmelse.
 
At en person hvis gode handlinger er flere end dårlige, vil blive belønnet; og en person hvis dårlige handlinger er flere end gode vil blive straffet.

At de der kommer fra denne dom med succes, vil gå til paradiset, og at dørene for uendelig velsignelse vil stå åbne for dem; de der er fordømt og som vil blive straffet vil blive sendt til helvede, et sted med ild og tortur.  

Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har befalet os at have, er troen på Guds bøger. De bøger Han har nedsendt til menneskene gennem sine profeter.

Gud har åbenbaret sine bøger til profeterne før Muhammad (fred være med ham), og disse bøger er blevet nedsendt til menneskene, på samme måde som Han nedsendte al-Qur'an til profeten Muhammad. Vi er blevet informeret om nogle af navnene på disse bøger: Abrahams bog, Moses bog-toraen, Davids bog- zabur, Jesus bog -indjil. , vi er ikke blevet in formeret om andre bøger end de nævnte profeters, derfor er vi ikke istand til at sige med sikkerhed, om andre end disse bøger er åbenbarede eller ej, i deres oprindelige form.

Det er dog vores principielle tro, at alle bøger der er blevet åbenbaret fra Gud, er sande bøger hele vejen igennem.

Af de bøger vi har nævnt, er Abrahams bøger ikke tilstede mere, og de er ikke til at spore i verden i dag. Davids-zabur (salmer), toraen (gl.testamente) og indjil (nye testamente) fra Moses og Jesus, eksisterer i dag hos deres respektive folk, men igennem Qur'an ved vi, at disse bøger ikke er korrekte i alle henseender, da teksterne er blevet sammenblandet med ting fra folkenes egne forestillinger. Denne korruption og sammenblanding af tingene i disse bøger er så velkendt, at selv jøderne og de kristne indrømmer, at de ikke i dag har den originale tekst, men kun dens oversættelse, der er blevet ændret igennem årene, og som stadig bliver revideret.

Når vi læser i disse skrifter, finder vi mange passager, der tydeligvis viser, at de ikke kan være fra Gud. Guds ord og menneskers ord er blandet sammen i dem, og vi har ingen mulighed for at finde frem til hvad af det, der er fra Gud, og hvad der er fra mennesker.

Vi er blevet befalet at tro på de tidligere åbenbarede bøger på den måde, at vi indrømmer at der før Qur’an, er blevet sendt bøger ned fra Gud til profeterne, og at de alle var fra den ene og samme Gud, den samme der sendte Qur'an. At Qur'an er blevet sendt til os, er altså ikke nogen besynderlig begivenhed, fordi det er en fortsat begivenhed, der bekræfter de guddommelige instruktioner til folkene, som var gået tabt igennem historisk tid. Al-Qur’an er den sidste af de guddommelige bøger sendt fra Gud:

Den originale tekst i de fleste af de tidligere bøger gik helt tabt, og kun en oversættelse af dem eksisterer i dag. På den anden side er Qur'an i dag, som den var. da den blev åbenbaret til profeten, ikke et ord eller en stavelse er ændret. Den er tilstede i dag i sin originale tekst, og Guds ord er derigennem blevet bevaret til evig tid.

I de tidligere bøger skete der en sammenblanding af menneskers ord og Guds ord, men i Qur'an finder vi udelukkende Guds ord - og disse i deres oprindelige renheds form. Dette er blevet indrømmet selv af Islams modstandere.

Hvad angår de andre åbenbarede bøger, kan det siges, at de på grundlag af deres historiske oprindelse ikke kan tilskrives den profet, der siges at være deres ophav, i nogle tilfælde kan det ligeledes gennem autentiske beviser siges, at man ikke engang ved til hvilke profeter, og på hvilken tid de er fra. Hvad angår Qur’an, så er det hævet over enhver tvivl, at de er åbenbaret til Muhammad (fred være med ham).

Bevisførelsen er så omfattende og så overbevisende og stærk, at selv de største modstandere af Islam ikke kan betvivle den. Beviserne er så detaljerede, at selv situation og sted for åbenbaringen for mange vers, vedkommende er kendt med sikkerhed.

De tidligere åbenbarede bøger blev nedsendt, i et sprog der forlængst er uddødt. Ingen nationer eller samfund taler i dag de sprog, og der er kun få personer, der hævder, at de har kendskab til dem.

Så selv om disse bøger eksisterede i dag i deres uændrede form, ville det være umuligt på vores tid at forstå, tolke og efterleve dem. Modsat er Qur'an på et sprog, der lever, og som millioner af mennesker taler, og endnu flere millioner kender det og forstår det, og der bliver undervist i det på næsten ethvert universitet verden over. Ethvert menneske kan lære det, og for dem der ikke har tid til at lære det, er der mulighed for, at finde mennesker der kan det hvor som helst, og som kan forklare hvad det er der står i Qur'an.

Enhver af de eksisterende hellige bøger som findes blandt alverdens nationer, er blevet adresseret til bestemte folk eller nationer. Hver af dem indeholder befalinger der synes at være bestemt for en særlig periode i historien, og som alene synes at skulle være behjælpelig i en bestemt tidsalder. Der er ingen behov for dem i dag, og deres lære kan ikke uden videre praktiseres i dag.

Det er ganske klart, at disse bøger var for et bestemt folk, og ikke for verden som helhed. Desforuden blev de ikke sendt for at skulle følges permanent af det folks efterkommere, men de var tiltænkt for en kortere periode. I modsætning til dette, er Qur’an tiltænkt hele menneskeheden, end ikke en enkelt sekvens kan mistænkes for at være ment for et enkelt folk alene. Efter samme mønster er alle befalinger og alle henvisninger i Qur'an nogle, der kan praktiseres og handles efter på ethvert sted og til enhver tid, hvilket beviser at Qur'an er en bog, der er tiltænkt hele den samlede menneskehed som en evig livsmodel for menneskelivet.

Der er ingen fornægtelse af de tidligere guddommelige bøger indhyllet i det gode og dydige som de står for, da de også belærer om en moralsk og sandfærdig måde at leve på. Men ingen af dem var omfattende nok til at rumme alt hvad der er nødvendigt for et retskaffent menneskeliv. Nogle af dem overdriver på en måde, andre på en anden.

Det er alene Qur'an, som omfatter alt det der var godt i de tidligere bøger, og desforuden fuldkommengør Allahs vej, og præsenterer den i sin helhed, og uddyber den livsform der omfatter alt hvad der er behov for hos mennesket på denne jord.

På grund af menneskenes manipulationer, er mange ting blevet tilføjet i disse bøger, som i virkeligheden strider mod de faktiske forhold, ting der strider mod sund fornuft og strider mod ethvert retfærdighedsinstinkt. Der er ting i dem, der er både onde og uretfærdige, og som vil fordærve menneskets tro og handlinger. Desuden er der desværre blevet tilføjet ting, der er perverterede, uanstændige og højst umoralsk.

Qur'an er fri for al den slags. Den indeholder intet, der strider mod fornuften, og intet der kan bevises at være forkert. Ingen ting i Qur'an kan siges at være uretfærdige, og intet er misvisende. Intet spor af noget der er umoralsk eller uanstændigt, findes der i den. Fra begyndelsen til enden er det en bog fuld af visdom og sandhed. Den indeholder det højeste indenfor filosofi, og den indeholder den mest passende lov for den menneskelige civilisation. Den peger på den rette vej og leder mennesket til succes og frelse.

Det er på grundlag af disse særlige kendetegn i Qur'an, at alverdens folk er blevet påbudt at tro på den, og at opgive alle andre bøger og at følge den alene. Studiet af Qur'an i forhold til de andre guddommelige bøger vil tydeligt vise, at troens natur, som den fremgår af Qur'an, ikke er identisk med troen beskrevet i de tidligere bøger som vi har dem i dag.

Troen på de tidligere bøger bør begrænses til en bekræftelse på, at de alle var fra Gud, at de var sande, og at de blev nedsendt for i deres tid, at opfylde de samme formål som Qur’an i dag gør det. Troen på Qur'an skal være sådan, at det for os er Guds eget og absolutte ord, at det er helt sandfærdigt, og at hvert ord i den er blevet bevaret, at alt nævnt deri er korrekt, og at det er ethvert menneskes pligt at bringe befalingerne til i Qur'an udførelse i sit livsforløb, og alt hvad der strider mod dette, må vi fornægte.