Imam Hassan

Imam Hassan

Den Fjerde Ufejlbarlige
Den Kårede 

Imam Hassan søn af Ali (Fred være med ham)
Navn: al-Hassan.
Titel: al-Mujtaba.
Agnomen: Abu Mohamad.
Faderens navn: Ali søn af Talib.
Moderens navn: Fatima datter af Mohamad.
Fødsel: I Medina; tirsdag, d. 15. Ramadan, år 3 E.H.
Død: Døde som 46 årig i Medina; tirsdag d. 28. Safar, år 50 E.H.
Begravelsessted: Blev begravet i Jannatul-Baqi’ i Medina.

 

Imam Hassan (as) var Alis og Fatimas (as) ældste søn. Da Profeten (sa) hørte om den glædelige nyhed, omkring hans barnebarns fødsel, tog han hen og besøgte hans datters hus, og holdte det nyfødte barn i armene, reciterede Adhan og Iqamah i hans højre og venstre ører, og i overensstemmelse med Allahs (swt) befaling, kaldte ham for Hassan.

 

Barndom:

Den første fase i hans syv år, var han under Profetens (sa) velsignede, glorværdige bevågenhed, som skænkede ham de mægtigste egenskaber og prydede ham med Guddommelig viden, tolerance, intelligens, forsigtighed og tapperhed.

 

Ved at være ufejlbarlig fra fødsel af og prydet med himmelsk viden fra Allah (swt), fik han via sin indsigt, adgang til at kendeal-lawhu 'l-mahfuz (Den Beskyttede Tavle; hvori alle menneskehedens handlinger er nedskrevet af Allah (swt) i al evighed).

 

Den hellige Imam (as) fik øjeblikkeligt kendskab til alt indhold, i alle koraniske vers, som var åbenbaret for den hellige Profet (sa), da han afslørede dem for de, som var ham tilknyttet.

 

Til Profetens (sa) store overraskelse, reciterede Vor Frue Fatima (as) altid de eksakte og nye åbenbaringer, før end han havde afsløret dem for hende. Da han forhørte sig med hende, om hvor hun havde hørt dette, informerede hun ham, at det var gennem Imam Hassan (as).

 

Påmindelsen om Allah:

Den hellige Imam (as) viede sig selv til bønnen i sådan en rigelighed, at alle områder på kroppen, der kom i berøring med jorden under bønnen, bar ar og mærker pga. hans knæling (lægge sig på jorden med hovedet i berøring med jorden).

 

Det meste af natten bad han. Betydningen af hans bøn, absorberede hans følelser i sådan en ydmyg grad, at tårerne trillede voldsomhed ned ad kinden på ham i frygt for Allah (swt).

Da han begyndte med den rituelle afvaskning, rystede han med frygt til Allah (swt), og hans ansigt blev blegt, når han skulle tiltræde bønnen. Hans troværdige meditation, da han udførte bønnen, og den mægtige optagelse i Allahs (swt) underkastelse, udelukkede alle tanker om omgivelserne og omstændighederne, som han befandt sig i.

 

Hans Gudfrygtighed og Trivsel:

Imam al-Hassan (as) havde alverdens skatte til rådighed, og kunne såvel have nydt af et luksuriøst liv; men tilbragte i stedet dette, til forbedringen af de fattiges forhold.

 

Han var så beleven og høflig, at han aldrig tøvede med at sidde med tiggerne i byen og færdselsvejene i Medina, for at svare på deres religiøse forespørgsler.

 

Gennem hans hjertelige indstilling og gæstfrihed, lod han aldrig de, der var ham underlegen, føle sig mindre i materiel status, da de besøgte ham.

 

Lederskabet (Imamat):

Ved Profetens (sa) død, fulgtes en begivenhedsrig ære, da den islamiske verden (under falske herskere) tog hånd om ekspansionismens feber og erobring. Men selv under sådanne revolutionære faser, forblev Imam Hassan (as) med at forkynde islams fredelige budskab og Profetens (sa) lærdom, sammen med hans fader Imam Ali (as).

 

Imam Alis (as) martyrdom d. 21. Ramadan, markerede begyndelsen af Imam Hassans (as) lederskab (Imamat). Muslimernes flertal afgav deres troskabsløfter til ham, og fuldendte Baya’a (troskabsløftes) formaliteten.

 

Så snart han tog lederskabets tøjler i sine hænder, mødte han Muawiyahs udfordringer, Syriens guvernør, som erklærede krig imod ham. Med Allahs (swt) vilje, og med synet, om at få stoppet den kommende muslimske massakre, lod han sig indtræde i en betingelsesfuld fredsaftale med Muawiyah (selvom Muawiyah ikke respekterede og overholdte dem); men dette reddede islam og spændte ben for en borgerkrig.

 

Men denne fredsaftale, var ikke i overensstemmelse med, at han skulle opgive det permanente lederskab til Muawiyah. Det var meningen, at det islamiske riges anliggender, skulle gives tilbage til Imam Hassan (as), efter Muawiyahs død, for derefter, at videregives til Imam Hussein (as).

 

Ved at give den midlertidige afkald på de administrative ansvarligheder, forblev Imam Hassan (as) den religiøse leder, og viede sit liv for islams udbredelse og Profetens (sa) lærdom i Medina.

 

Martyrdom:

Muawiyahs ondskabsfuldhed, lod ham konspirere med Imam Hassan (as) kone Ja’dah, datteren af Ashath. Hun skulle forgifte Imam Hassan (as) på sådan en måde, at det påvirkede hans lever.

 

Imam Hassan (as) bukkede fysisk under for Muawiyahs forbryderiske handlinger, og opnåede martyrdom d. 28. Safar, år 50 E.H. Imam Huseein og Hashemit- familien deltog i hans begravelse.

 

Hans båre blev beskudt af fjendens pile, da den skulle tages ned til jorden ved Profetens (sa) hellige grav; herved, og Ayesha datter af Abu Bakr (én af Profetens koner) forbød dem i at gøre dette og sagde: ”I skal ikke begrave i mit hus, den, som jeg ikke elsker”, skønt Allah (jwa) havde beordret enhver muslim i Koranen til at elske Ahlulbayt som pris for Budskabet.

 

Ved synet af dette, blev Imamens lig båret til Jannatul-Baqi’ i Medina, hvor begravelsen fandt sted.

Både sunni og shiakilder, har videreført denne udtalelse fra Profeten (sa), hvad angår Imamerne Hassan og Hussein (as):

 

Disse (mine) to børn, er ledere, om de end stod op eller satte sig ned.

 

Forrettelser fra Imam Hassan

Imam Hassan (as) sagde:

 

Hvis du ønsker at opnå noget verdsligt, og fejler i dette, så tag det, som om det aldrig havde strejfet dit sind.

 

Det er kærlighed, der bringer de, der er fjerne i herkomst, og det er manglen på kærlighed, der er årsag til adskillelse mellem de, der er tilknyttet herkomsten.

 

Mulighed, er noget, der forsvinder hurtigt og er forsinket sin i tilbagevenden.

 

TEST

cdcdcdacdd